Julen 2013

Bo-Ung Kollegiets, nyhedsbrev julen 2013. Vi er stolte af vores unge, der alle er under uddannelse. De to unge mænd afslutter deres uddannelser som tjener og tømrer her i løbet af foråret. Den sidste, er en pige, der er SOSU elev på hovedforløbet; også ganske godt gået, at nå så langt, når man kender forhistorien.

Bo-Ung Kollegiets, nyhedsbrev julen 2013.

Vi er stolte af vores unge, der alle er under uddannelse. De to unge mænd afslutter deres uddannelser som tjener og tømrer her i løbet af foråret. Den sidste, er en pige, der er SOSU elev på hovedforløbet; også ganske godt gået, at nå så langt, når man kender forhistorien.

Der er stor opmærksomhed og fokus på resultatmåling, hvilket vi gerne vil bidrage til. Det er jo resultaterne der tæller, og ingen kan i dag være i tvivl om, at uddannelse er vejen frem, til at  unge kan klare sig i en selvstændig tilværelse fremover. Vi har solstrålehistorierne om unge, der har flyttet sig, og udviklet sig i den helt rigtige retning. Vi siger det gerne højt, ja, vi er oprigtig stolte af vores unge.

Til den netop afsluttede julefest havde vi fornøjelsen af, at alle unge deltog; også en for længst fraflyttet på 25 år, kom og deltog. Han blev uddannet kok, før han rejste ud i selvstændig tilværelse. Det er gået ham rigtig fint med flere gode jobs, fast kæreste i de fem år; en mand med egen jagt, bil og to jagthunde. Det er herligt med besøg af en kok, når julemiddagen skal serveres; der er kvalificeret hjælp, der er til at regne med. Det er rart, at vi bliver brugt, og at vi får besøg nogle gange om året; det må gerne blive ved med at være sådan. En anden ung som flyttede hjem i sommer, kom også og deltog i festen; rigtig dejligt med et gensyn.

Der er mange eksempler på, at de unge bliver mønster brydere, og kan klare sig rigtig ok. Hvordan er de kommet dertil, kan man tænke over.

Jeg oplever, at de har fået en kampånd, der gør, at de går efter det, de gerne vil; eller man kan kalde en del af det, en norm for at man ikke bare giver så let op. De har lært, at det bl.a. er vigtigt at deltage i fællesskabet, at honorere små alderssvarende krav, sammen med en naturlig respekt  for voksne .

Jeg er sikker på, at en del af forklaringen ligger i dannelsesnormer, som er næsten usynlige, og alligevel ikke. De her unge har lært en række ting, der alt sammen handler om god dannelse til at klare sig selvstændigt, den dag det er tid. Sammen med det, kommer også noget med samvittighed, og hvad gør man, og hvad gør man ikke. Hvordan taler man sammen; hvordan er man imødekommende osv.

Det var det det handlede om mens de boede på Oasen; barndommen, der var en lang uddannelse til at blive voksen. Vi har tænkt bevist over det hele vejen; hvad skal der til, for at man kan klare sig godt blandt andre. Det er den nære kontakt, der bærer det hele.

De to ældste unge er på vej ud i selvstændig tilværelse i løbet af den kommende tid; de har gjort det godt med uddannelse, og har en helt fornuftig fritid med gode venner. De formår begge at indgå i sociale relationer med andre unge, hvor de dyrker styrketræning, fodbold, eller de svømmer. Det er ikke længere festerne, der fylder mest i weekenden, men ofte andre former for samvær med vennerne. De er gode til at få noget til at ske i fritiden sammen med andre. Samtidig har de begge fået et fornuftigt forhold til deres familier, deres forældre og søskende, som de besøger med mellemrum.

Vores kontakt er små snakke hver dag, stort set. Det er de små vink, når vasketøjet skal sættes over, eller vi skal skubbe gang i rengøringen og opvasken. Det er vist som de fleste unge, at kan man slippe, er der ingen grund til selv at gå i gang. Uddannelse er absolut første prioritet; resten kan vi godt snakke os frem til.

Glædelig jul, Birgit.