Nyhedsbrev 2017

Hverdag er ikke det værste man har; faktisk holder jeg meget af roen,  med tid, til at være, og tid til tanker og få den forgangne juletid til at bundfælde sig. I januar mærker man rigtigt, at nu bliver der tid igen, ovenpå alle julerier, som jo også var hyggelige.

Inden da havde vi fornøjelsen af, dels supervision den 4. oktober, af ekstern psykolog Annikie Sørensen, og dels kursusdage den 29. november af to psykologer Mark og Annikie, denne gang om tilknytningsforstyrrelser;  som er med til, at give os ny energi og en fælles mere viden, så vi alle ved, at vi ved det samme, om vores børn; det giver en god samhørighedsfølelse. Vi tænker på, og i udvikling, og alle børn har på skift det vi kalder ”vindue åbent for udvikling”, på forskellige tider, men alle gennemgår en forvandling. Et eksempel fra det år der nu er gået, er en dreng på ti år, der er ”rykket”, på mange måder; han er gået fra at være angst for mange ting, til nu at gå til ridning, hvor han takler hesten så flot. Han rider og lærer nyt, og han renser selv hove og har i det hele taget et stort mod. Desuden holder han af sit spejderliv og sin plads i skoleorkestret; hvor vi nu oplever en dreng der oplever og bruger hele ugen på en vild god måde; og så er man rigtig træt når det er sengetid. Vi mærker større selvtillid, bedre indlevelse og kan vente på sin tur. På det sociale område, er der sket rigtig meget, hvor han nu selv søger de andre børn, og kan spørge interesseret, og deltage i spil eller lege uden konflikter, for det meste; han har det faktisk rigtig godt. I skolen er der ro på, og der er en lethed ved at lære og huske især, i dansk; det er dejligt at se og opleve så store fremskridt på et enkelt år. Der er flere eksempler, men lad os i nyhedsbrevet nøjes med det ene…………………    

I oktober begyndte juleforberedelser så småt, for alle os voksne, med planlægning og indkøb af små og hyggelige pakker til ugerne op til jul. I november havde vi igen Mortensaftens fejring med den første gås fra haven i ovnen; det er hyggeligt; plus nu begyndte pynten til jul, at blive fundet frem, og alle børn er altid så forventningsfulde i denne tid.

Lige før december satte vi grød ud til nisserne på loftet, og det lille bitte nissetøj blev fundet, hvor nisserne havde efterladt det. Det er den samme nissefamilie, som kommer hvert år; genkendelighed er sjovt og med til at danne rammen til sin historiefortælling senere i livet.

Alt det her, som jeg skriver om, handler også om traditioner, som vi gør en del ud af, og som jeg synes er rigtig vigtig, som en del af en dannelses proces. Vi skal give det videre, at traditioner fejres og er noget man glædes over; det er en del af kulturen, det er vigtige værdier. Det er, som sådan ikke en nyhed, men en gentagelse, som noget vi altid husker og glæder os til hvert år. Jeg lægger igen i år mærke til at, ”vores børn,” er meget gode til at glæde sig til noget, stort set hver dag.

I det her efterår og vinteren er der igen et ret højt aktivitetsniveau, hvor alle går til mindst en fritidsaktivitet. Det spænder fra basket, to gange ugentligt, til bordtennis, til ridning to gange ugentligt for flere, til træning i Fitness DK, flere gange om ugen. Ellers går man til spejder og musik hvor der spilles klarinet, det er nyt og spændende, at være med i skoleorkester. Den mindste holder sig til spillop gymnastikken. Alle dage har sine aktiviteter, dels med at transportere sig til bus på gåben eller cykel, eller vi vandrer i skoven eller ved stranden, når det er weekend. Alle bevæger sig, og har det med i sin hverdag som en helt naturlig del af livet. Man skal ud og mærke livet, også ved at se på juleudstilling, og finde på juleønsker, se på tøj og finde de flotteste julesko og gaver til familien. Det hører alt sammen med til den helt almindelige og gode barndom.

Nu I januar går børnene ret meget op i: ”Hvad skal vi have at spise i aften?” Det er en vigtig detalje, at den mad vi spiser skal være god, den skal dufte og være lavet med en stemning og en følelse. Der tales meget om mad i det her hus, måske fordi vi følger årets gang, med at se kyllingerne og kalkunerne helt fra små, til de bliver slagtet, og vi hører om elgkalven der er blevet nedlagt, og bliver til en god steg; plus hvad er det der kom fra urtehaven måske. Allerede nu tæller jeg ned til, vi skal høste de første hvide asparges i maj; det bliver en god dag; 120 dage sådan ca.

Vi er egentlig aldrig holdt op med at holde af det her sted, og alle dens muligheder, året igennem. Jeg tror det handler om, at begejstring smitter; så når vi taler om det der er noget ved ude i sansehaven måske, så bliver børnene også interesserede, og vil gerne være med til, at høste og spise pærer og æbler, lige plukket, midt på eftermiddagen. Det har i år givet så meget frugt, at der er æbler frem til marts måned, vil jeg tro. Det handler hele tiden om sanser, med dufte, nu ofte af bagte æbler med kanel ved vintertide, som minder os om sommer og lune dage.

I sansehaven sker der ofte forunderlige ting, som gør ”livet værd at leve”, ting som skal fortælles videre til hinanden og børnene, som nu 4. juledag. Solen skinnede på orangeriet, så jeg tog en lur sammen med hundene, på en drømmeseng. Efter lidt tid kunne vi høre tårnfalkenes stemmer, som små skrig i havens hegn; det bliver man glad af, at opleve, midt i julen. Så ved jeg, at de kommer igen og vil bo i haven som sidste år, hvor vi oplevede et Tårnfalke par med fire unger, i kassen på gavlen.

Dengang var det en meget stor oplevelse, at sidde og vente og se ungerne stikke hovederne op over kanten, for en dag at sætte sig på kanten og spejde ud over haven. De blev så fortrolige med os, at vi sammen med børnene kunne betragte de smukke fugle, og en dag se dem flyve fra reden. Resten af sommeren og langt hen i efteråret fulgte vi fuglenes færden i haven; ungerne blev længe, før de tog afsted.

I august og september lavede vi den nye del af sansehaven som skal bruges til forskellige lege. Vi oplever, at når vi gør noget ud af blomster, farver og dufte, som vi bruger i hverdagen, bliver børnene gode til at se ting i naturen, og lægge mærke til hvad der foregår rundt omkring dem. Det skærper deres opmærksomhed, og er med til at skabe en indre orden.

Lige nu, i kulden har vi glæde af den honning som er høstet i vores egne bistader i sommer. Honning i teen, når man kommer gående i bidende kulde, og måske en honningmad; så synes man det er rart at komme hjem. Vi taler om det, at kunne stå i lidt modvind og lidt blæst, som kan overføres til mange af livets situationer, at man kan holde til lidt modvind, gør os stærke og giver os selvtillid. Det gør ikke noget vinden er lidt kold, hvis bare der er varme boller, kakao eller te med honning, og ikke mindst nogen der tager imod en, når man kommer hjem. Der skal altid være nogen, at snakke med; nogen der lytter og kan forstå det der idag var en udfordring, eller måske bare sjovt.

Indtil nu er alle børn, som er vokset op på Oasen, kommet afsted med at klare en uddannelse, af en eller anden art. Jeg tror på, det hænger sammen med, de passende krav, som vi stiller i forhold til deres alder, hvor de ender med at få en slags uddannelse, til at kunne stå selv. Vi er faktisk stadig stolte af, at have en ung i lære som maler, og se hende være pligtopfyldende og hver dag gøre sit bedste på arbejde. Der er ingen dårlig stil med pjækkedage, men i stedet flot disciplin hvor man møder lidt før dagen begynder på arbejdspladsen; det gør os rigtig glade og stolte!

Det har været dejligt, omkring jul, at have besøg af de gamle børn, som nu er blevet voksne; at se dem til julefest, er altid en fest i sig selv!

Det giver så meget ny energi, af få lov til at følge dem, hvor en har været så heldig, at få et job som faglærer, med en uddannelse med sig som tømrer; stærkt gået. En anden er stadig i gang med pædagoguddannelse i  København, hvor det går godt, også med frivilligt arbejde i Røde kors; det er da overskud! Et begivenhedsrigt år, hvor alle har job, et par har fået barn, og et nyt lille ønskebarn er på vej, for en anden tidligere elev. Her er der virkelig tale om, at skabe sin egen nye historie, der holder hele vejen. Et dejligt år, at følge også alle tidligere børn, på sidelinjen.   

De her unge har virkelig gjort det, og flere kommer til at gøre det; bryder gamle mønstre og får et virkelig rart og godt liv!

Godt nytår til alle fra Birgit.