Målgruppen

Målgruppen er børn mellem 4 og 12 år ved indskrivning.
Vi modtager børn med tilknytningsforstyrrelser; tidlig frustrerede og med forskellige omsorgssvigt. Det kan også være børn med ADHD eller psykiske problematikker.
De børn som vi modtager på Oasen, har i deres tidlige barneår ikke fået tilstrækkelig kærlighed, omsorg, hjælp og støtte nok. Der er problemer med den følelsesmæssige integration af oplevelser, både af sig selv og af sit forhold til andre. Børnene har i opvæksten fået utilstrækkelig grundlæggende følelsesmæssige erfaringer i forhold til andre mennesker, og børnene har derved ikke kunnet udvikle et selv, en kerne af identitet, som de bærer med sig i deres handlinger og relationer til andre. I de følelsesmæssige reaktioner søger barnet ofte tilbage til et tidligere stadie i deres udvikling. På deres måde viser de os, hvor de har "udviklingshuller", hvor vi skal arbejde på det plan. Deres problemer bliver mest tydelige i situationer, hvor der stilles præcise krav i forhold til at være selvregulerende, kunne rumme frustrationer og opleve sig selv, som en del af en social enhed. Vi arbejder med en gruppe børn med lav personlighedsmæssig integration.

Erfaringer og oplevelser fra tidlige år kan for disse børn ofte være så negativ ladede, at de gennem opvæksten "vælger" at spalte dem fra. Det er børn, der mest lever i en slags "udvidet nutid", de har svært ved at lære af erfaringer og har brug for stor rummelighed omkring gentagelse. Børnene tænker ofte ud fra hvad der betaler sig, udfra et her og nu, egen tilfredsstillende synspunkt. De kan have svært ved at rumme udsættelse eller ændringer i beslutninger, der er ofte en lav frustrationstærskel. Fremtiden har kun begrænset interesse, fordi den er forbundet med usikkerhed og risiko for at miste. Nær fremtid for vores børn handler i dagligdagen om få timer, i den første tid, de er på stedet. Der er behov for at arbejde med det konkrete, hvor vi hele tiden arbejder med den kognitive udvikling, og "indstiller" den voksnes kommunikation i forhold til barnets behov. Det betyder, at vi tager ansvar for, at kontakten er i orden. Bliver barnet frustreret eller forvirret i samværet, er der behov for, at vi gør noget andet.

Børnene har ofte vanskeligheder i forhold til empati, at have evnen til at forestille sig, hvordan det føles og opleves, at være i en andens sko, mens de stadig bliver i deres egne. Empatien kan også være alt for stor, hvor barnet først tænker på de voksnes velbefindende, hvis det har været nødvendigt i hjemmet. For nogle er strukturen i dagligdagen her vigtigere end de personer der indgår i den. De fleste børn her trives godt med, at kontakten ikke bliver for tæt, i kortere eller længere tid, efter vanskelighedernes art. Vi har erfaringer med, at børnene opnår en indre stabilitet, ro og tryghed ved, at rytmen i huset er forudsigelig. Det giver barnet mulighed for, og som regel lyst til, at fortælle om sine tidlige oplevelser i livet. Det giver os grundlag for at lave terapi med en bearbejdning af traumatiske oplevelser.

At udvikle kommunikationen er en vigtig del i miljøterapi. Der er sammenhæng i kommunikation, til tillid og til tilknytning. I børnenes udvikling er der sket en forstyrrelse i deres tilknytning til forældrene. De har ikke oplevet forhold, der kan danne basis for et godt tillidsforhold, der er oplevet for mange svigt eller forvirring, angst og uforudsigelighed, fra de mennesker, som de har været afhængige af. For nogle betyder det, at de tager skeen i egen hånd, og vil styre situationen, på baggrund af egne umiddelbare behov, her og nu orienteret. Stort set alle, har svært ved venskaber, at tro på, at det kan gå godt i leg og samvær med andre.

Nogle siger at det er børn uden grænser, vi ser sådan på det, at ofte har børnene oplevet alt for mange grænser, alt for mange nej, hvor forældrene aldrig har sagt ordentlig ja i kontakten, sagt ja til barnet. Vi oplever at børn med tidlige skader/frustrationer, altid har mulighed for at være i udvikling, når de bliver set og mødt, der hvor de er. Med udgangspunkt i barnets verden og behov, sker der noget positivt og godt med en veltilrettelagt pædagogik / terapi.