Organisation og miljø politik

Indholdsfortegnelse

 

1.    Ydelsesbeskrivlse. ....................................................2

Ydelse for barn / forældre: .......................................2

Ydelse i forhold til forældre: .....................................5

Ydelse i forhold til samarbejdsmøder: .......................6

Ydelsen som kommunerne køber: ............................6

Ydelsen omkring anbringelsen: ................................7

Ydelsesbeskrivelse i forhold til dokumentation: ..........8

Dokumentation for resultater: ..................................9

2.     Udviklingsplaner ...................................................11

3.     Procedure for visitation og indslusning......................13

4.     Udslusning og efterværn.........................................15

Udslusning:...........................................................15

5.     Forebyggelse og sundhed.......................................16

Sundhedspolitik:....................................................16

6.     Inddragelse af børn og unge...................................20

7.     Forældre og netværk..............................................21

8.     Samarbejdspartner ...............................................23

9.     Værdigrundlag......................................................24

Årets gang og den mad vi spiser.............................25

Almen dannelse....................................................26

Kommunikationen og kontakt. ...............................27

Legeudvikling........................................................28

10.   Ledelse, vision og strategi .....................................28

Vision og strategiplan: ..........................................28

11.   Kompetencer........................................................29

12.   Beredskabsplaner ................................................30

Beredskabs plan ved brand og ulykker:..................30

Forebyggelse i dagligdagen:...................................31

I tilfælde af alvorlig personskade:...........................31

Krisehjælp: ..........................................................32

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Ydelsesbeskrivelse

Udgangspunktet for ydelserne, er Miljøterapiens principper med D. Winnicotts, som psykoanalytiker og forfatter til fagbøger på området. Vi anvender især teorien om det lille barns udvikling og "heling af udviklingshuller." Miljøterapi for Børn og unge af Lars Rasborg er en anden fagbog der anvendes, samt kursusvirksomhed med forfatteren. Spejling er en metode der gennemgående anvendes i den kognitive udviklingsproces. Desuden har vi en systemisk tilgang i forhold til familiearbejdet og i forholdet mellem barnets tidlige liv og oplevelser, og frem til at kunne lave et udviklingsarbejde hvor indsigt og viden spiller en stor rolle. 

 

Den konkrete ydelse kan ses på tre niveauer:

Ydelsen som barnet oplever sammen med sine forældre.

Ydelsen som kommunerne køber.

Ydelsen set i forhold til resultatmåling.

 

Ydelse for barn / forældre:

Når et barn skal anbringes på Oasen bruges "Børneguiden" på hjemmesiden, som fortællemateriale for sagsbehandler og forældre; det skaber hver gang en positiv indfaldsvinkel til gode forventninger til opholdet. Teksten er forfattet ud fra barnets måde at se verden på, og i et sprog der er let tilgængeligt.

 

Det gennemgående hos os er, at alle børn fra starten, føler sig velkomne og godt modtaget. De oplever "Holding" som er et af principperne i miljøterapien, hvilket betyder, at barnet er "i hænder", er sammen med voksne, der har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til barnet. Der vil også opleves meget omsorg og fremadrettet nænsom vejledning, så barnet hele tiden bliver vist vej i den nye verden, som det er havnet i. Den positive fremadrettede vejledning dagen igennem, er et gennemgående princip. Det er ordene og stemmen der er bestemmende for barnets velbefindende, hvor der er stor bevidsthed om at bruge en anerkendende kommunikation hvor vi sørger for, at der er fokus på succes.

 

Barnet modtager i forhold til individuelle behov, hvilket betyder at ikke alle børn får det samme, alt betragtes i forhold hvor meget barnet kræver og kan tage imod. Børnenes verden på Oasen kan være vidt forskellig udformet, set ud fra hvor barnet har "udviklingshuller."

 

Ydelsen bliver til oplevelsen for barnet, når vi sørger for velvære for krop og sjæl.

Der er en plejende indsats omkring at have det godt med sig selv, hvor hår, hud og negle bliver smurt, klippet og passet og ordnet, så barnet mærker sig selv så godt som muligt; der er ingen ting overladt til tilfældigheder.

Det kan omhandle børn, der har brug for at sove med kugledyne, for at dæmpe angst eller uro om natten; er det et behov, bliver det tilgodeset. Der findes kuglepuder som gør det lettere, at holde til, at sidde ved bordet under spisningen, hvis man har uro i kroppen. Den meget eftertragtede kuglestol virker beroligende og får alle børn og voksne til, at slappe optimal af.

 

Ydelsen vil også opleves som veltilpashed i forhold til, ikke at mangle omsorg, ligeledes tøj, sko og alle de almindelige fornødenheder.

 

Ydelsen i forhold til legeudviklingen har stor betydning, hvor vi arbejder bevidst og målrettet med de mangler barnet har i sin legeudvikling. Hvis det er et barn, der ikke har leget rolleleg eller leget med dukker, eller legen har en forkvaklet form, forsøger vi at tilbyde ny læring, ved veltilrettelagt leg. Der er som regel behov for voksendeltagelse, for at der sker positiv udvikling, og det er da også muligt at gå ind og præge legen i den retning vi synes er optimal i dannelsesprocessen.

Det understimulerede barn vil opleve at vi kan lege, hvor vi kan finde på at sige: "Jeg har tænkt mig at tage skaladukkehuset ud i solen og lege i dag, mon du vil være med til den leg."  I dukke legen med de store dukker, tilbyder vi indimellem og kun hvis det er nødvendigt, at være den ene forælder, fordi vi så præger samtalen, og er model for at vise hvad babyer har brug for.

 

Konkret eksempel kan være ADHD barnets oplevelse:

Her bruger vi "holding", som her kan forstås som den nære kontakt mellem barn og voksen, så barnet har følelsen af, at være i samvær med en voksen der har oprigtig interesse. Et andet princip er, at barnet fra første dag lærer, at spørge hver gang der skiftes aktivitet. F.eks. når man går fra bordet efter spisning, så aftales der hvad der skal ske, hvor det sker og hvor længe. Når de vil noget nyt skal de finde en voksen og spørge om det er ok. Dette princip er vigtigt, fordi det er regulerende for fart og tempo, og barnet vil meget hurtigt opleve, at det virker. Det kan være vejledning ned i detaljen som barnet modtager, hvor de også lærer at lytte til det der bliver sagt, og lærer at huske sammenhænge. Det kan være: "Ja, du må gerne gå op i stuen og spille computer, når du går fra bordet. Først skal alle lige hjælpe med at tage af bordet og rydde op i køkkenet. Man forlader først køkkenet, når man har spurgt om der er mere man skal hjælpe med. Barnet kan tørre bordet af og sætte stole ind osv. Barnet vil i den første tid opleve en protest imod al dette "arbejde". Vi bruger fortællingen om, det at være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, fordi vi bor sammen. Når ADHD barnet så forlader køkkenet, vil vi typisk sige: "Når du nu skal op i stuen og spille, skal du gå hen ad gangen, stille og roligt." I starten af opholdet er det nødvendigt at vejlede venligt, om at sænke talen både i højde og i tempo. Barnet skal opleve, at det vejledes og ikke irettesættes, og at vi bruger ord, der får tingene til at ske på den rare måde.

Barnet vil opleve, at de kommer ind i en rytme, som vi kalder det. At dagen har faste gøremål, og at man ved hvad der skal ske og hvad der forventes en, en stor del af tiden.

Hvordan man står op, er det sammen hver dag. Morgenmaden serveres dagligt, hvilket barnet oplever som stor omsorg og rart, når man lige er stået op. De oplever, at de får serveret havregrød, og hældt mælk op i glasset, og at de bare kan sige, "ja tak." Serveringen har en særlig betydning, lidt som når vi går på restaurant.

 

 

 

Andet eksempel; en stærkt understimuleret pige af meget psykisk syg mor.

Vi oplever et barn der i sin tænkning og følelsesmæssige udvikling er på to til tre års stadiet, hvilket vi indretter kommunikationen efter. Her har vi anvendt spejling, idet barnet ikke kunne sætte ord på behov og ønsker. Man kan sige: " Vi udtrykte det vi tænkte J. ville sige." I kommunikation tænker vi i detaljer; hvad har betydning lige nu, for det her barns sunde udviklingsproces.

Ved understimulering bruges små korte sætninger i let forståelige vendinger, hvortil barnet oplever sig forstået og set på sit niveau. Vi har skabt tryghed ved meget omsorg og "Holding" i så høj grad det har været nødvendigt. At gå med barnet i hånden, at lege i sandkasse, at få læst godnat historie. At komme langsomt ud og opleve verden, hvor vi tænker på, at vi er dem, der skal sørge for al den viden barnet skal have. Det er at gøre verden gradvis større og starte med de store oplevelser, som bare er, at komme på stranden eller i skoven og lege.     

 

Almen dannelse er til for, at klare sig godt, ude mellem andre.

Barnet oplever, at der er helt klare normer for hvordan vi sidder ved bordet eks. at man ikke taler med mad i munden. At man spiser pænt og langsomt og når vi sidder ved bordet kommunikerer vi stille og roligt imens, hvis man kan det. Barnet oplever at de får hjælp til, hvordan man sidder og hvad der er god stil. Dannelse er også at lære at lytte til hinanden ved bordet. Det er en ret stor ting at opleve, at de andre lytter til det der bliver fortalt. De lærer også hvordan man viser interesse for andre børn, som for mange kan være rigtig svært. At man kan spørge ind til det der bliver fortalt, og opfordre den anden til, at sige noget mere om emnet. Det kan være svært for mange, som måske ikke har følt sig set og anerkendt eller livet er oplevet som en kampplads.  Det svært at slappe at og lytte til andres historie, og vise oprigtig interesse. Efter noget tid får man tillid til den nye verden, og kommer til at tro på, at det også bliver sin tur til at blive hørt.

 

Kulturel dannelse oplever barnet ved at blive præsenteret for ny viden og nye oplevelser.

Vi ser os selv, som de ansvarlige for al den læring og viden, som barnet skal have med sig og som de skal bruge i en voksenverden. Barnet oplever, at vi taler med dem ud fra betragtningen at," barndommen er en uddannelse til voksenlivet".  De oplever at de får en indsigt i alle sine ressourcer, og det der er svært. Dernæst taler vi om hvad de dels gerne vil opleve, og dels er ved, at være klar til at lære i livet / lære om livet.

Vi tager ansvar for, at barnet får en alsidig viden om, naturen, planter, træer, fugle, og dyr i det hele taget. På ture vil de opleve, at vi fortæller om alt mellem himmel og jord. Vi fortæller om historiske ting, når vi møder noget der har tilknytning og interesse til det. Viden skal serveres når der er brug for den. Barnet vil opleve at få viden om landets styre, dronningen og statsministeren, og om tro i almindelighed. En pige sagde, før en større dreng skulle konfirmeres" Ja, men det er bare lige det, jeg ved ikke helt hvad konfirmation betyder?"

 

Udviklingsplanen som er vores skriftlige plan i forhold til barnet, bliver kommunikeret til barnet, så de ved hvad vi laver sammen, hvad det er vi samarbejder om. I god tid før et udviklingsmøde siger vi til barnet, at der nu snart skal være møde om dem. Der er en samtale om, hvordan vi oplever det går og barnet inviteres til at give deres mening til kende. Vi taler om hvad det er ved at lære, om de særlige mål, delmål og fokuspunkter. Barnet bliver spurgt om der er noget de gerne vil have med til mødet. En gang årligt har barnet en samtale med sin sagsbehandler, om hvordan de oplever det er, at bo på Oasen. Efter et udviklingsmøde får barnet af vide, hvordan mødet er gået, og hvad der er talt om. Det er vigtigt, at der er en oplevelse af, at der ikke er noget skjult. Især stemningen på mødet, og om forældrene var tilfredse med det hele, gør at barnet kan udvikle sig i fred og ro og ikke føle loyalitetskonflikt. De skal opleve, at vi samarbejder i enighed for, at det bliver bedst muligt for barnet.

Barnet deltager ikke i mødet, fordi vi ønsker at de skal have oplevelsen af at bo i en "familie" og ikke være en sag der skal behandles.

 

Ydelsen i forhold til at være i et "familielignende" ophold, virker som en stabil og tryg faktor i barnets daglige liv. Det at vi som ledere, bor sammen med børnene giver en sammenhængskraft, tryghed og ro omkring børnenes liv. De får oplevelsen af at høre til, ved at vi altid vækker på samme måde hver morgen osv. De har trygheden i, at sove godt, fordi vi altid er lige nedenunder. Hvis man vågner og har drømt eller bare er ked af det, er det altid de samme der kommer og trøster. Højst hver anden weekend er der pædagoger der arbejder og sover om natten. Når det fortælles i god tid, hvem der kommer og hvem der skal sove af de to pædagoger, går det uden problemer, og med stor tillid og tryghed.

Den største og mest gennemgående ydelse for barnet er at vi skaber en tryg stemning, hvor de kan have tillid til sin omverden med høj grad af omsorg for deres individuelle behov.

 

Ydelse i forhold til forældre:

Som forældre skal man opleve, at føle sig anerkendt og godt modtaget på Oasen. Der er en gennemgående kontakt med et højt informationsniveau. Vi sørger for at der er sammenhæng i det barnet oplever og det familien skal vide. Forældre har forskellige behov for kontakt til deres børn, og vi forsøger at tilgodese de ønsker og behov som vi mener, gavner barnet optimal.

 

Der sker oftest det, at forældre gerne selv fortæller sin og barnets historie, hvor vi får lejlighed til at se barnet fra forældres syn på sagen. Med den systemiske tænkning får vi en indsigt i, hvor det gik galt og hvordan vi bedst kan yde en optimal indsats. Vi møder forældre med det grundsyn at der er mange grunde til, at familielivet ikke kommer til at fungere efter hensigten, men at man gør det så godt man kan. Vi kommer altid til at tale om det, der har været svært for dem som forældre, og hvad der gjorde det. Ofte er der vanskeligheder i kontaktforhold i generationer tilbage med hver deres nuancer.

 

Forældre skal følge med i sit barns liv, så godt som muligt, så vi sørger for:

At hjælpe barnet, med at huske at ringe til de aftalte tider, ofte tirsdag, torsdag, lørdag, mellem kl.17.00 og 17.30. I starten af opholdet kan vi opleve at barnet gerne vil "spille os ud mod hinanden", altså sige ting om os, der skal bevirke at mor bliver vred på os. Vi tager os af splitting hver gang den opstår, og kan give den naturlige forklaring der skal til. Har vi lavet en kvaj fejl, skal vi tage imod kritikken og glæde os over, at det bliver kommunikeret.

 

En vigtig ydelse er, at vi altid ringer op til forældre før en weekend hjemme for barnet. Dagen før ringer vi for, at sikre at vi er enige om tid og sted, men lige så meget for at fortælle om barnets uge på Oasen. Ellers er børn ofte som når en mor spørger til hvordan er det gået i skolen i dag: "Godt nok." Så er den samtale slut og barnet fortæller måske ikke så meget. Vi er informerende om oplevelser, hvad vi har lavet sammen med barnet, eller hvis der er sket særlige ting i skolen. Hvis barnet har en sygedag ringer vi samme dag og fortæller om det, så forældrene føler sig taget med i hvad der sker.

 

Efter weekender og ferier ringer vi op for, at høre hvordan de har haft det; hvis barnet fortæller om noget der er svigt eller for store belastninger for barnet, er vi konfronterende og får talt tingene igennem. Vi er vejledende i forhold til hvad børn har behov for, og siger åbent hvis der er foregået noget, som vi mener barnet tager skade af. Vi taler ud fra en fælles strategi om, hvordan kan vi samarbejde om, at det går bedst muligt, og siger hvis det er nødvendigt at noget ændres på hjemmebesøg. 

 

Ydelse i forhold til samarbejdsmøder:

Forældre kommer to gange årligt til møder om barnet. Det ene er et udviklingsmøde, det andet et statusmøde. Det skriftlige materiale sendes en uge i forvejen, efter at forældrene er informeret telefonisk. Hvis der er svære emner orienteres forældrene om det i forvejen. Der er som regel ikke overraskelser ved møderne, idet der er et højt informationsniveau i det daglige samarbejde.

 

 

Ydelsen som kommunerne køber:

Den ydelse kommunerne køber hos Oasen er et udviklingsforløb af høj kvalitet for det pågældende barn. Vi er kendt for, at være særlig gode til, at få samarbejdet med forældre til at fungere rigtig godt. Der er nu erfaringer gennem ti år, og udviklingen er gået i retning af, at vi modtager flere børn af psykisk syge, eller personlighedsforstyrrede forældre. Vi ser det som en stor udfordring og er ydmyg overfor opgaven hver gang, vi står overfor en ny familie, og deres vanskelige situation. Den kvalitet vi står inde for bærer præg af, at det er ildsjælens arbejde; som sådan ansætter vi ud fra overbevisningen om at pædagogerne brænder for det de er en del af; særlige folk med særlig gode kompetencer som tilgodeser netop børnegruppen kommer til at arbejde på Oasen.

 

Der er tale om et ophold på landet i et fredeligt landbrugslignende miljø, med forskellige smådyr. Der er lys og luft, fuglesang at vågne til, masser af blomster og grøntsager i urtehaven. Vi har en bevidsthed om, at også naturen tæt omkring os har sin påvirkning på krop og sjæl. Derfor gør vi noget ud af, at have det pænt med indbydende farver i haven og rare omgivelser at lege i.

Vi har et miljø med et bombardement af sanseindtryk i de ting vi foretager os, hvor vi har gode erfaringer med, at stimulation af alle sanser virker udviklende.

 

Først og fremmest skal barnet have lov til at lege mest muligt, hvor Oasen med rette har sit navn, idet der er fire tdl. at boltre sig på. Der er plads til leg i hjørner med huler, eller at køre med dukkevogn rundt i haven og bo forskellige steder. Der er plads til alsidig udfoldelse både inde og ude. Dernæst omhandler et ophold også at indgå i fællesskabet og få følelsen af, at man er en del af sammenhængen. Børnene tages med ind i daglige gøremål, hvor de lærer forskellige færdigheder, der giver dem en god selvtillid, det at kunne noget. De er med i madlavning, borddækning, oprydning m.v. I haven rører de ved jorden når blomsterne skal sås, eller der plukkes ærter og spiser, eller rabarber til eftermiddagens kage. 

 

Ydelsen omkring anbringelsen:

Der er en fast procedure for indslusning og opstartsfasen, og det videre forløb. Kommunen bidrager til samarbejdet ved, at være informerende om alle relevante forhold omkring barnet. Alle vigtige papirer og forundersøgelser med udredninger sendes i forvejen inden der tages endelig stilling til om anbringelsen er en god ide. Vurderingen af, om barnet passer ind i den øvrige børnegruppe er yderst vigtigt. Vi ser altid på, om barnet kan lære andre børn noget og om de kan have glæde af, det de øvrige børn kan bidrage med. Eksempelvis om det er et udad reagerende barn eller det modsatte, idet børnene altid spejler sig i hinanden.

 

Når barnet er flyttet ind på Oasen, informerer vi løbende om dets udvikling den første tid. Vi indkalder til det første statusmøde efter et halvt år og det næste udviklingsmøde efter et år. Erfaringerne viser, at kommunerne slipper for en del af forældresamarbejdet, idet vi varetager en stor del af samarbejdet omkring barnet.

Dermed kan man sige, at kommunen køber et ophold med samarbejdende forældre og meget få konflikter, idet vi er gode til at være i samarbejde med forældre. I de allerfleste tilfælde bliver sagsbehandleren fri for, at være mægler eller at tage del i det daglige samarbejde, men kan nøjes med at komme til de halvårlige møder.

 

Den konkrete ydelse overfor det anbragte barn, omhandler at vi skaber udvikling på alle de områder det er muligt. I første omgang er det, at skabe tryghed og tillid i dagligdagen med høj grad af anerkendelse og omsorg for barnet. Herunder finder vi ud af, hvor barnet har "udviklingshuller" og forbereder en indsats omkring dette.

Ydelsen omhandler også en dannelsesproces for det anbragte barn, hvor det lærer at begå sig socialt og klare sig blandt andre børn og i samfundet i øvrigt. Desuden får man en ydelse i forhold til barnets kulturelle dannelsesproces, hvor vi sørger for, at øge den globale viden og gøre barnets verden større.

 

Ydelsen kan ligne en større plejefamilieanbringelse i sin form, og barnet vil komme til, at føle sig, som del af en slags familie på landet. Det store udviklingsarbejde der foregår, er egentlig usynligt for børnene; det bliver til i planlægningsarbejdet mellem pædagoger og terapeuter på stedet. Der foregår et detaljeret planlægningsarbejde på ugentlige personalemøder og på daglige forberedelsesmøder. Der bliver det aftalt hvad der denne dag og de næste dage, skal foregå for det enkelte barn, ud fra individuelle behov. Har vi et barn der motorisk ikke er alderssvarende, laver vi en særlig indsats der. Det kan være ugentlige ture til en særlig jungle sti, eller et sted på stranden hvor det er godt at klatre og springe ud fra høje klitter.

 

Et gennemgående princip i arbejdet er, at vi hjælper med at regulere tempoet helt konkret. Dagen tilrettelægges, så man starter med afslapning efter skoletid, hvorefter der laves lektier. Efter samling hvor der stort set altid dufter af godt bagt brød i køkkenet, skal der være aktiviteter med fart på. Vi går ind for en times motion om dagen, som enten foregår ved vilde lege, måske de gammeldags fælles lege, eller konkurrencer. Det kan også hedde motionstur på cykler, løbe eller gåtur på stranden. Dernæst kommer igen en rolig aktivitet inden middagen om aftenen. Om sommeren nyder børnene ofte, at være ude at lege om aftenen, om vinteren er det mere de stille ting som spil i stuen, oftest hvor vi motiverer til det sociale fællesskab.   

 

Ydelsen er kendetegnet ved at have en stærk kulturbestemt struktur, med klare aftaler der bliver overholdt. Vi arbejder med løbende dokumentation for udviklingsarbejdet omkring barnet. Der er klare aftaler omkring udviklingsplaner, mål, delmål og fokuspunkter i samarbejdet. Der er mailkommunikation omkring ændringer i barnets hverdag, der kan have betydning for opholdet, eller hvis vi mener det har interesse for sagsbehandlingen i almindelighed.

 

Ydelsesbeskrivelse i forhold til dokumentation:

Den faglige dokumentation for det terapeutiske / pædagogiske arbejde vægtes højt og indgår i den daglige struktur og planlægning. Løbende laves der bl.a. dagbogsnotater om barnets velbefindende, humør, sindsstemninger, aktiviteter.

 

Ved dagens slutning skrives der på den gennemgående bærbare computer om dagens begivenheder, til læsning for kollegaer og til brug for udviklingsplaner.

 

Efter et halvt år laves der statusrapport af kontaktpædagogen, samt med bidrag af familieterapeut. På det ugentlige personalemøde drøftes børnenes problematikker efter behov og mindst en gang månedlig. Udvikling drøftes løbende med igangsættelse af tiltag, når det er besluttet i fællesskab. Alle ændringer foregår på personalemødet om onsdagen, hvor alle emner er tilladt for alle. Emner sættes på dagsorden i forvejen. Opstår der særlige ting omkring barnet laves der et notat; efter karakteren af hændelsen, kan der laves en indberetning eller en orientering til sagsbehandler på mail. 

 

Udviklingsplanen skrives en gang årligt, men bruges gennemgående som arbejdsredskab. To måneder før den nye udviklingsplan skal være klar gennemgås den på personalemødet af kontaktpædagogen. Vi ser på hvordan vi har arbejdet med delmål og fokuspunkter, hvad der er lykkes og hvad der mangler for at nå målet.

Der bliver drøftet hvor vidt, der skal være nye fokuspunkter og delmål for den kommende periode. Overvejelserne drøftes efterfølgende med barnet, for at sikre indflydelse på nye tiltag, og at der ikke foregår ting hen over hovedet på barnet. Der skal være reel inddragelse og optimal indflydelse for barnet. Desuden skal der være indsigt og opnås forståelse for hvad det er vi laver sammen, under opholdet på Oasen.

 

 

Dokumentation for resultater:

I vores ti års levetid har Oasen haft ualmindelig mange solstrålehistorier som børnene har skabt ved et stort samarbejde gennem tiden. Vi har modtaget børn med beskrivelser der har vist uunderviseligt barn, hvor vi har været insisterende og har fået skoletilbud på almindelig folkeskole til at fungere med stor hjælp og støtte fra pædagogerne og os på stedet. Der har været diagnoser omkring ADHD som er blæst væk med den rette positive vejledning gennem hele forløbet. Det har vist sig at alle børn kan meget mere end det de er beskrevet som fra opstart. Vi er meget stolte af at kunne dokumentere flere børns ihærdige indsats til at de har opnået deres drømme i livet. For en af drengene der er ordblind handler det om at gennemføre et helt skoleforløb, og efterfølgende tage en kokkeuddannelse med alt hvad det indebærer, naturligvis med meget støtte, anerkendelse og små skub undervejs. Midt i uddannelsen til kok har han så taget jagttegn som er hans store interesse, så der bliver tid til jagt i fritiden. Det er rigtig flot gået synes vi. Stadig som ordblind har eleven taget kørekort og kan nu selv låne en bil i bio; det er da sejt. Det styrker selvtilliden, og er noget nær det optimale, vil vi vurdere. Næste skridt er udslusning til selvstændig tilværelse, og der er ikke nogen tvivl om at det også lykkes.

En anden solstrålehistorie, er så vild at jeg påtænker måske at skrive en bog om de storslåede bedrifter. Historien starter med at vi modtager en dreng på ni år, der har det rigtig skidt. Han er blevet flyttet rundt til forskellige institutioner efter sin stedfaders død hvor hele familien går i chok. Han beskrives til nok at have DAMP uden motoriske problemer men er meget adspredt og forvirret. Han beskrives til at skulle i specialklasse, og han har tilbragt de sidste tre år på en "kaninklapper skole", med kun lidt undervisning. Da han ankommer, kan han hverken læse eller skrive og har meget dårlige skole kundskaber. Han er meget præget af traumer i forhold til tab og sorg.

Vi bruger tre måneder på denne dreng hjemme på Oasen, hvor vi får en kontakt der er holdbar, til at vi kan lære ham at læse og skrive lidt. Han får tillid til at vi vil ham det godt, og imens arbejder vi for at kommunen skal give ham chancen for et almindeligt skoleforløb med vores hjælp. Vi er i dag meget taknemmelige for at vi fik lov at bestemme at det blev den lokale skole. Det betød at J. kunne få kammerater i nærmiljøet og dyrke sin store interesse gymnastik. I skolen gik det op og ned, hvor J. skulle holdes meget til ilden, hvor vi praktiserede direkte konfrontation dagligt. Det vil sige at vi kigger i tasken og ser efter hvad man skal til næste dag og sørger for at det bliver lavet. Der har været mange godartede kampe som vi har vundet med stor sejr fordi J. er nået så langt som han er i dag. J. gennemførte et skoleforløb til og med ottende klasse, og var nu klar til udfordringen efterskole i Åbybro, var vores vurdering. Det er en total satsning hvor man gør barnet meget bedre end selv ser sig, men i dette tilfælde virkede det perfekt. J. modtog vores vejledning hver uge hvor vi var i telefonkontakt eller stillede op på skolen. Allerede i november var der problemer med afleveringer og manglende tilslutning i timerne. Vi gjorde det lidt anderledes at vi gav J. en bærbar computer som skulle bruges til al skriftligt arbejde på skolen. På den måde kunne vi få indflydelse og hjælpe reelt. Der blev lavet aftale med J. om at hvis der var hængepartier, skulle weekenden tilbringes hos os, så vi kunne hjælpe med opgaven. Det blev en rigtig god løsning fordi, det skulle vise sig at, store opgave tit var overvældende, og krævede lidt voksen overblik. Når vi sad der og med få ord vejledte og gav tryghed i situationen lykkedes det faktisk. Nogen gange har vi også været en stor del af samarbejdet som de der var et stort projekt om ytringsfrihed, men det var bestemt ikke dårligt samarbejde, det var kanon godt. Der blev diskuteret holdninger og hvad var det lige som J. mente og kunne stå inde for, og hvor ville vi hen med hele projektet. Det endte rigtig godt og J. fik et 11 tal for sin opgave og fremlæggelse. Under opholdet på Åbybro har J. dyrket maksimal meget gymnastik og deltaget i landsstævnet i Haderslev med vores opbakning. Det var en utrolig flot oplevelse. Næste skoleår var niende klasse som også blev gennemført med god opbakning hjemmefra. På det tidspunkt er der ikke tvivl om at J. synes han hører til hos os og i området hvor han har mange venner, og har ønske om at fortsætte sin tilværelse på Oasen efter Åbybro, hvis det er muligt.  Han har en indsigt i egen livshistorie og kan se sen familie ude fra, som et sted han tager på weekend og kan holde til at være et par dage. Efter Åbybro flyttede J. i kollegiet Bo- Ung som er en særskilt del. Der kan vælges efter ophold på Oasen, hvor man har egen bolig og større frihed, med mere ansvar for orden og indkøb og madlavning osv.

J. har taget tiende klasse på VUC. Fordi han er blevet atten år og der er sket en masse vilde ting i hans liv, så det er først nu J. når tiende klasse.

Det vilde er at den unge mand har planer for sit liv, som er helt realistiske.

Han har en drøm om at blive pædagog, men det kan alle jo have. Lige netop denne unge mand kan få succes og kan en masse ting i forhold til det pædagogiske arbejde.

J. har mange gange vist sin kunnen overfor de andre børn, at han har et medfødt talent, eller det vi kan kalde de positive følger af at have været en lille voksen i familien da faderen døde.  Der er evner i forhold til empati og indlevelse som kan have stor betydning, hvor man kunne frygte en afstumpethed i det tidlige forhold. På det tidspunkt smadrede J. verden fordi der ikke var nogen men kunne stole på og som blev. Der er ingen dårlige eller negative udlevelser tilbage, der er god indlevelse og medfølelse for andre mennesker. Vi har været i stand til at påvirke den følelsesmæssige sindsstemning så den er blevet positiv, men det er jo også det vi bruger meget tid på de første år af barnets liv på Oasen. J. har haft et skiftende forhold til at gå i skole og mest et had forhold, hvor det hele vejen igennem har krævet samtaler om konsekvenser af sine handlinger. Selv i tiende klasse har vi været indpiskere til at lave sine ting, med holdninger i forhold til: "Vil du være pædagog, eller tarmrenser." Når noget er gået over stregen har vi moppet med: "Tillykke, tarmrenser-grund uddannelsen starter til august, men du får ikke lov at gå ledig."

Det er forår og indtil nu har små skub og nænsom omsorg hjulpet J. på vej med tiende klasse. Vi er sikre på eksamen om kort tid, og sikre på at det lykkedes.

I næste uge skal kørekortet i hus, det gør livet lidt sjovere. Vi snakker om sommerjob, om at det måske er nødvendigt at skaffe en lille bil, for at det kører alt sammen. I så fald bliver det eb fælles bil som de elever der har arbejde kan bruge, kan anvende når de skal på job. Det næste skridt fir J. er hans ønske om at blive pædagog.

Det er et stort ønske, så J. vil godt gå hele vejen. Det betyder at han har sagt ja med sit hjerte til at starte på HF. Et tre årigt forløb fra august 2008. Derefter venter pædagogstudiet, som endnu en studietid. J. er positiv overfor denne fremtidsplan, som jo er langstrakt, men det virker som et trygt fundament at vi står bag og tror på projektet. Vi har en stærk tro på J. og at ha er i stand til at etablere n forholdsvis almindelig klevevid hvis han får de rette anvisninger.                 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Udviklingsplaner                                                                  

På Opholdsstedet Oasen har vi en fast procedure som følges for hvert enkelt barn der indskrives.

 

Der udarbejdes en udviklingsplan for barnet i løbet af de første seks måneder.

Planen indeholder beskrivelser af barnets problemstilling, adfærd og udvikling i perioden. Dernæst indeholder planen en beskrivelse af vores behandlingsmæssige tilgang, med hvilke muligheder og midler vi har til hensigt at samarbejde med barnet.

Der opstilles klare overordnede mål, samt delmål under hvert afsnit der beskrives.

I planen fremgår det hvad der er operationelle mål og hvad der er særlige fokuspunkter for perioden.

 

Stedets udviklingsplaner er udformet og tilpasset den nye anbringelsesreform for 2006.

 

Planen indeholder punkter som, udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, samt andre relevante forhold for det enkelte barn.

 

Hvert halve år gennemgås planen med forældre og sagsbehandler, hvor vi ser på hvilke mål der er nået, og hvilke det er nødvendigt at arbejde videre med.

 

Barnets deltagelse foregår sådan, at vi har samtaler om det forestående møde, hvor vi taler om barnets behov og ønsker i forhold til planen.

Når planen er færdig gennemgås den sammen med barnet, så de har en klarhed over hvad der foregår omkring dem. De ved hvad vi samarbejder om, hvilke mål og delmål vi har sammen med dem. De er selv med til at formulere hvad de er i gang med at lære lige nu, eller hvad de gerne vil noget mere af. Vi taler om det ud fra, at vi ser på barndommen, som en slags uddannelse til voksenlivet, og skal engang lære alle de ting man har brug for, for at klare sig godt som voksen. Det er børnene med til at finde ud af, hvornår, hvad skal ind i planen, om de er færdige med at lege og godt kan deltage lidt mere i nogle praktiske gøremål, måske. De ved, hvordan vi ser på dem og hvordan vi hjælper dem med at få det bedre.

 

Alle børn har en behandlingsplan/udviklingsplan der lever op til LOS akkrediteringsstandard.

 

Børnene deltager i høj grad i justeringen af deres planer, og har indflydelse på deres liv på Oasen.

 

Der følges løbende op på de aftaler omkring mål og delmål der er indgået.

Det foregår sådan, at hvert barns plan revurderes i personalegruppen hver anden måned. Pædagogen redegør for hvordan der arbejdes med de opstillede mål og aftaler for barnet.

 

Der dokumenters i hver behandlingsplan / udviklingsplan hvad der er sket, hvordan det er forløbet. Hvilke konkrete tiltag og aktiviteter der har været og med hvilken begrundelse. Der er en klar linje i beskrivelserne fra barnets problematikker, til hvad vi gør ved det i hverdagen med grundige beskrivelser. Planen rummer også dokumentation for hvilke ændringer der opleves med barnet, og hvordan og hvornår det opleves.

 

Forandringer dokumenteres på mange måder, ud over udviklingsplanen. Der føres dagbogsnotater der er tilgængelige for kollegaer, sagsbehandler og forældre og barn efter forespørgsel.

Hverdagens udvikling dokumenteres endvidere med videofilm samt en fotofortælling, der til sammen kan betragtes som en type livshistoriefortælling.

Vi taler meget om vigtigheden af dokumentation, for at arbejde så bredt og flersidet som muligt. I forhold til barnets selvopfattelse, er det godt at have sit livs forandringer på film eller billeder hvor de selv store forandringer på relativ kort tid.

 

I 2007 går de fleste af vores samarbejdskommuner over til at deltage i behandlingsmøder en gang om året. Det betyder på Oasen at der afholdes et møde årligt med forældre uden sagsbehandler, hvor det har karakter af et statusmøde. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Procedure for visitation

Når Oasen får en henvendelse om et nyt barn sker følgende:

 

Vi lytter til fortællingen om barnet og dets problematikker, og finder ud af om barnet tilhører målgruppen.

Vi opfordrer til at sagsbehandleren læser hjemmesiden, som supplerer vores fortælling om stedet. Det aftales at det drøftes i personalegruppen og derefter vende tilbage.

 

Der tilsendes alle relevante papirer på barnet, der gennemlæses, og det drøftes hvorvidt barnet kan indgå i den gruppe der er i huset. Gruppens sammensætning er vigtig, vi ser meget på børnenes samspils muligheder.

 

 Når der er givet accept til sagsbehandleren, kommer denne på besøg på Oasen sammen med barnets forældre. Det er vigtigt at forældrene siger ja til anbringelsen før barnet præsenteres for stedet. Det sker for det meste ved første besøg. I modsat fald er besøg af barnet udsat indtil der er et samarbejde. Ved en tvangsanbringelse kan det arrangeres at barnet kommer på besøg med en anden omsorgsperson, hvis forældrene ikke vil samarbejde.

 

Kommunen modtager en kontrakt for anbringelsen, som underskrives og returneres.

 

 

Indslusning

 

Når anbringelsen er aftalt, fortæller sagsbehandleren sammen med forældrene, barnet om stedet. De viser barnet børneguiden på hjemmesiden, så barnet ser billeder og får en fortælling i børnesprog om stedet. Sagsbehandleren og forældrene er forinden enige om en dato for besøg på stedet. Barnet bliver hørt om sin mening om stedet, om betænkeligheder og tanker om anbringelsen.

 

Barnet kommer sammen med forældrene, sagsbehandler og evt. lærere eller andre vigtige personer for barnet, på besøg på Oasen. Sagsbehandleren og os fra Oasen sikrer at barnet kan lide stedet, og at det bliver hørt i forhold til ønsker og tvivl om forskellige ting. Vi arbejder på at alle er veltilpasse med besøget inden besøget afsluttes.

 

Indslusningsproceduren er i forvejen aftalt med forældre og sagsbehandler. Efter det første besøg af barnet, får det at vide at vi gerne vil besøge forældre og barn hjemme hos dem i den kommende uge. Dernæst efter få dage henter vi barnet til overnatning en enkelt nat. Derefter får det en fastsat dato for indflytning.

 

Barnet er inddraget under og bliver hørt under hele processen, det vil sige til besøg og i hjemmet hvor det informeres. Barnet oplever at hjemmet er enige med kommunen, og vil opleve en tryghed i at blive hørt.

 

Samarbejdet med den anbringende kommune, fungerer med klare aftaler for kontakt.

Der aftales næste møde, og forventninger om kommunikation mellem familie, sagsbehandler og Oasen. Er forløbet uproblematisk, kommer sagsbehandler til aftalte statusmøde og det årlige udviklingsmøde. Sker der ændringer udover det forventede orienteres sagsbehandler efter at forældre har fået besked.

 

Der er indskrivningsmøde i løbet af de første to uger efter anbringelsen, hvor alle aftaler klarlægges.

 

Samarbejde med skoler og andre relevante, læge, børne- psyk. m.v. aftales præcist, hvem gør hvad, hvornår. Om forældre deltager i skolemøder, klarlægges, aftales.

 

Forældrene får at vide at al kommunikation vedrørende barnet tilgår dem. Der er åben kommunikation, således at forældrene informeres telefonisk ca. en gang hver anden uge om særlige tiltag, udvikling eller almen dagligdag, fra os.

Er der ting vi vil informere sagsbehandler om, får forældrene det altid at vide først.

Hvis der sendes skriftligt materiale om barnets adfærd og udvikling, får forældrene det samtidig.

 

Når der laves udviklingsplaner for barnet, er der samtale med barnet forinden

  

Proceduren er opdateret, og fulgt op ved hver anbringelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. Udslusning og efterværn

 

Udslusning:

En udslusning kan komme på tale af flere grunde. Kommunen kan have sparekrav, eller familien kan have lyst og fået ændrede forhold, til at klare forældreopgaven igen.

 

Det sker at familiesystemer ændrer sig og at de kan magte at tage sig af det anbragte barn på et tidspunkt under anbringelsen.

Så snart der bliver tale om, at et barn skal tages hjem, kontakter vi sagsbehandler, hvor det drøftes om det kan ses som en god ide, som det første, og dernæst, at sagsbehandler går mere aktivt ind i sagen for en periode. Det er vigtigt, at det ikke er os alene, som opholdssted, der vurderer om barnet er klar til at rejse hjem til familien.

Når et barn er færdig behandlet, kan det foregå ved grundige samtaler over flere gange for at sikre, at det er det familien og barnet bliver enige om, sammen med deres sagsbehandler.

 

Familien får opfrisket alle relevante oplysninger om barnets vaner og almindelige dagligdag, som de allerede er godt bekendt med. Familien får alle nødvendige redskaber til at kunne klare konflikter så godt som muligt, og får samlet op på viden omkring det at sætte noget konstruktivt i stedet, når der er dårlig stemning.

 

Barnet og familien får tilbud om kontinuerlig kontakt efter aftale, men de vælger det selv. De får at vide at de altid er velkomne til at bruge os og ringe efter behov. Det aftales at den unge må komme på en weekend når han har behov for det.

 

Der er en fin afskedsmiddag med livretter og en gave fra os. Der er tændt en masse lys og der er højtidelig stemning. Vi holder tale om alle succeserne, sjove hændelser og vaner som vi kan grine lidt af i fællesskab. Der er en runde ved bordet, hvor alle børn giver "et ord med på vejen." Nogen siger noget kort, nogen længere, men altid i højtidelig stemning over emnet, "Det vil jeg huske ham for." Det er vores hensigt, at barnet sendes af sted med en fornemmelse af, altid at være velkommen, når de har tid og lyst. 

 

Evaluering sker ved de ugentlige personalemøder, hvor alt gennemgås i detaljer. Både indslusning og udslusning gennemgås under hele processen.

Endvidere sker der et tæt samarbejde med hjemkommunen, hvor sagsbehandler bliver spurgt om forløbet om hendes oplevelse, af dels forløbet og dels samarbejdet omkring processen. Efterfølgende deler vi barnets og familiens reaktioner i forhold til ind og udslusning, og vurderer derudfra om der er noget der skal ændres for en fremtidig procedure.

 

 

 

 

 

 

 

5. Forebyggelse og sundhed

 

Sundhedspolitik:

Overordnet set har vi et holistisk menneskesyn, hvor vi i dagligdagen tænker af, at krop, sind, sjæl og ånd er forbundet og fungerer i forhold til hvordan helhedstilstanden er for det enkelte menneske. Med det holistiske menneskesyn ser vi på os mennesker, ud fra en biologisk-filosofisk teori om at organismer er helheder der ikke kan forklares ud fra deres enkeltdele el. grundelementer. Et menneskes situation afhænger af psykiske, fysiske, kulturelle, sociale og økonomiske faktorer, som ikke kan isoleres til en enkelt forklaring eller årsag.

 

Sammenhæng og helhed i hverdagen spiller en stor rolle i det vi foretager os på Oasen. Der er sammenhæng i den kostpolitik vi har, til den motion, og de aktiviteter vi foretager os.

 

Blomster og salat bliver sået af børnene i februar under dagslyspære.

Vi sætter mange ord på alt hvad vi gør, så børnene ved når der skal sås, hvad, hvornår osv. De er med til hele processen fra jord til bord, og får et naturligt forhold til at røre ved tingene, og kan nyde de ting der kommer ud af det vi planter eller sår. Vi bruger både det grønne men også en del spiselige blomster i maden. Side om side med drivhuse og grønthaven har vi en dufthave hvor børnene kommer med ud og lærer de forskellige blomster at kende på farver og dufte. De lærer at se når noget er pænt og at se detaljer i naturen. De bliver alle gode til at opdage de små ting i naturen og få øje på nye planter og nye dufte i haven.  

 

Forebyggelse af sygdom:

Børnene og de voksne har meget få sygedage,; fokus er på udvikling, trivsel og sundhed.

Alle lærer at have et højt hygiejne niveau, isæt omkring håndvask. Alle vasker hænder, før man går til bordet og spiser. Vi vasker hænder når vi har rørt ved dyrene.

Håret er sat op under spisning, for pigernes vedkomne.

Alle badeværelser og toiletter rengøres hver dag, alle håndklæder skiftes dagligt.

Man tager rent håndklæde til hvert bad.

Huset holdes pænt og rent, værelser rengøres en gang ugentligt grundigt.

Der er dagligt oprydning og vasketøjet ud af værelset og ned i vaskerummet.

 

 

 

Sund kost og motion, det har vi brug for hver dag.

En times motion om dagen, det er et godt princip at leve efter.

 

Kostpolitikken er udformet udfra at vi har med en børnegruppe at gøre, der har behov for høj grad af tryghed, forudsigelighed og omsorg.

Samtidig er mad også kommunikation, og hvis den er rigtig og med liv og sjæl for emnet, så får vi også andet end gammel kendt mad. Når der er tid og lyst, vil især pigerne gerne snakke madopskrifter og være med til at lave noget nyt og spændende. Det er i perioder, hvad der prioriteres. Om man vil bruge tiden på motion og leg om eftermiddagen, eller bruge lang tid på maden. Det er alt efter pædagogernes evner og lyst sammen med børnene. Det vigtigste er at stemningen i huset er god, så børnene oplever, at have et godt humør, og at der er noget ved det der sker i dagligdagen.

 

Det velkendte er lig med tryghed, hvilket her betyder at der er tradition for at det meste mad er "som vores mor lavede den", lidt gammeldags dansk mad, og nogle gode desserter med kage og flødeskum. Det sætter vi stor pris på, både at tale om, planlægge og være med til at spise. Vi taler generelt meget om maden, hvad vi bruger er jo ofte de ting vi går og rører ved om eftermiddagen, som børnene selv er med til at skabe eller omgås når vi er ude at lege. Maden er alsidig og varieret men egentlig ikke med overvægt at grønt og frugt. Det spises i almindelige mængder og med stor glæde, især i den tid hvor vi kan plukke det meste i haven.  Haven er fyldt med frugttræer og forskellige bær. Det er en hel naturlig del at holde øje med æblerne og plukke et i forbifarten. Til gengæld får vi masser af frisk luft og motion, som måske er den vigtigste årsag til at vi praktisk talt aldrig er syge.   

 

 

Middagen om aftenen: Maden er varieret ugen igennem, der serveres pasta, ris, kartofler, forskelligt kød og fisk der i rimelig grad følger kostpyramidens råd og vejledning.

Børn forbinder det trygge med det kendte, hvilket er de kendte danske madretter som frikadeller, og mad som vores mor lavede den. Der er lavet en madplan der dækker en måned, hvor man kan gå hen og se hvad man skal have at spise. Det har vist sig at være utrolig vigtigt, at have en forhånds viden og en tryghed i at kende maden i forvejen. Derfor den kendte mad fortsat. Det der kan variere er tilbehøret, hvor vi altid har to slags grønsager på bordet. Salat ligger delt i rum, så man kan tage det man kan lide. Der kan være kolde og varme grøntsager. Der kan bages et sundt madbrød som tilbehør til nogle retter. Store stykker grønsager som kan holdes i hånden foretrækkes af mange.

Der er altid en tallerken på bordet med skiver af rugbrød, til de børn der ikke spiser kød denne dag.

Der serveres koldt vand til den varme mad.

 

Er den gammeldags mad for usund? Nej, fordi vi sørger for at tilbehøret dækker behovet for grønt og andre ting som vi har brug for. Vi har haft et omvendt problem, at børnene her kan blive for tynde, fordi de rører sig og bruger kroppen rigtig godt. Derfor har de brug for at der også er en vis del fedt og fylde i maden. Og angsten er væk fra spisebordet.

 

Der er en bestemmelse om at man ikke skal smage på maden hvis man ikke har lyst.

Derimod er der den mad der er på bordet, så man vælger noget af det. Næste måltid er morgenmad kl. syv.

 

Børnenes madpakker til skolen laves af køkkendamen, eller det kan være et valg at være med til det. Der er god viden om hvad der er populært og hvilke livretter der er.

 

Mellemmåltider: Om eftermiddagen serveres oftest hjemmebagt rugbrød, med ost og hjemmelavet syltetøj. Der er som altid et fad med kogte æg i skiver, fra vores egne høns. Der er en slags frugt, eller grønt, delt i både. Det er også almindeligt at spise tun eller makrel i tomat til eftermiddagsmaden, idet mange børn tager afstand fra at spise fisk til middagen.

 

Kager og søde desserter: Det er hygge; vi får det mest til fødselsdage og fester, men også en gang eller to om ugen. Der skal være både is og kagecreme og flødeskum; livet skal være sjovt og med lækkerier. Vi afpasser motionen i forhold til den gode mad, så begge dele er i passende mænger, som er godt for krop og sjæl og almen velvære. Der er fin forståelse for at vi skal cykle en tur ekstra, og bevæge os meget, for at det hele går op i en højere enhed.

 

Morgenmad: Der serveres havregryn eller havregrød.

Om onsdagen og i weekenden, spises hjemmelavet mysli med tørret frugt og nødder.

Hver morgen er der mælk på bordet, samt et glas æble eller appelsinjuice.

Børnene bliver tilbudt fiskeoliepiller dagligt.

Om morgenen gives den omsorg at barnet får serveret sin mad, og kun skal nyde og slappe af. Det har en god virkning, at stå op, og starte med at modtage.

 

Slikpolitik: Der spises i princippet kun slik i weekenden, hvor der købes for 15 kroner til lørdag aften. Får barnet slik i en pakke hjemmefra, spiser de det oppe hos sig selv, og væk samme dag, eller de får det opbevaret til fællesspisning lørdag aften. Fredag aften er der frugtaften, hvor frugt skæres ud og anrettes flot på fad. Det er ofte nødder, tørret frugt, ananas og melon m.v.

 

Tandbørstning: Børnene får hjælp til tandbørstning om aftenen; de større børn får vejledning ved siden af. Der er tjek af tandlæge to gange årligt, samt regulering hos specialtandlæge efter behov.

 

Lægebesøg: Har barnet smerter der kan kræve en lægelig vurdering, tager vi aldrig chancer, men bringer barnet til lægen for alle tilfældes skyld. Ved tvivl om høre, syns forstyrrelser får vi tid hos speciallæge for at afklare om der er et problem.

Pædagogerne har et overordnet ansvar for kontaktbørn, om alle nære problemer, omsorg, pasning og pleje, at holde øje med at alt er i orden.

 

Om kropsbevidsthed og kropsmassage:

Med det holistiske menneskesyn tænker vi sundhed, krop og følelser med ind som en del af den daglige sundhed. Hvis barnet har ondt i følelserne, får det ondt i kroppen, og det skal vi arbejde med, og være bevidste om, at vi kan ændre på. Det er sådan at barnets oplevede smerte i den tidlige barndom, kan blive ved at være i kroppen, hvor den kan sætte sig forskellige steder. Ved at give det opmærksomhed og massage, får barnet en tiltrængt omsorg, som er med til at løsne op for den indre kropslige smerte. Derfor får alle børn fodmassage hver uge og hver anden uge kropsmassage efter ønske.

 

 

 

Fysisk velvære:

Det handler også om, at vi hver uge om torsdagen klipper barnets negle, og de fleste aftner får smurt hænder og fødder med velduftende cremer.

 

Mozart effekten:

Den klassiske musik spiller en rolle i forhold til den psykiske påvirkning og sindets balance i forhold til dagens aktiviteter.

Vi bruger bevidst den klassiske musik ved mange lejligheder, hvor det er tydeligt at den er medvirkende til at danne stemninger af afslappethed og det at hvile i sig selv.

Især ved morgenmaden bruges den klassiske musik.

  

 

Om at "servere" holdninger til maden i vores dagligdag:

 

Sammenhængen i vores dagligdag viser børnene, og lærer dem om hvor maden kommer fra og hvordan den bliver til.

Børnene er med til at så i urtehaven, til at plante i drivhuset og til at beskære frugttræerne. Det er dagligliv, i feb. At snakke om forventninger i drivhuset, mens vi vasker vinduerne. Vi klipper grene af solbærbuskene og taler om sommeren, vor vi lavede syltetøj, og spiste masser af frugt. Vi gør noget ud af at følges med børnene ud og mærke og opleve naturen, hvor der er et væld af forskellige bær, blomster og rigtig mange æblesorter. Nu er der gang i planlægningen af årets dyrehold, og snakken med børnene om hvad de gerne vil passe og har lyst til. Det bliver til et halv hundrede kyllinger til maj, der kommer sammen med gæslinger, ællinger og kalkuner. Der er en fin gejst blandt pædagogerne til at deltage i det der er husets ånd. Det er de voksnes gejst der smitter af på børnene, og deres deltagelse i de praktiske gøremål sommeren igennem.

 

Sommeren igennem plukkes masser af salat hver dag, hvor pædagogerne er gode til at have børnene med ud for at plukke, dufte og sanse alt det der foregår i haven. Drivhuset bruges også dagligt hvor pædagogerne gerne passer huset sammen med børnene, plukker tomater og agurker og peberfrugter, hvilket er til stor nydelse.

 

Hindbær og rabarber plukkes og laves til syltetøj og tærter efterhånden som det er modent. Det pædagogiske arbejde omhandler i høj grad at kunne skabe sammenhæng i dagligdagen, hvor motivation, kreativitet og sin egen gejst for en sund livsstil går hånd i hånd.

 

Når vi året igennem, og ikke mindst i den kolde vinter spiser syltetøjet, og drikker solbærsaften, kommer der ofte bemærkninger tilbage til sommeren, hvor det kom fra.

 

Det er med til at vedligeholde arbejdsglæden, at sætte pris på kvaliteten i maden, og nyde at kunne give det videre som vi står for.

 

 

Politik omkring motion:

 

På Oasen har vi et princip om at vi bruger kroppen en time dagligt, og som udgangspunkt er motionen udendørs. Sædvanligvis er der mange udendørs gammeldags lege udendørs, eller de foregår om vinteren ofte i laden.

Der leges fange lege, spark til bøtten, eller man laver forskellige konkurrencer.

Der foregår også orienteringsløb ude i skoven, hvor de voksne løber sammen med børnene, efter kort.

 

Motionen hænger sammen med vores normer for aktiviteter, hvor vi planlægger skiftevis nogle hurtige og nogle langsomme aktiviteter. Vi ved af erfaring, at vores børnegruppe let kan få ophobet energi, og komme til at være hyperaktive, hvis energien ikke fordeles fornuftigt dagen igennem. Så det sørger vi for ved den daglige planlægning.

 

Når det er vejr til det opfordrer og motiverer pædagogerne til og deltager i cykelture og løbeture. Løbeturene foregår ofte på stranden, hvor vi har gode erfaringer med og viden om, at havets beroligende virkning er godt for det psykiske velbefindende.

 

I halen har vi forskellige motionsmaskiner, som benyttes af stort set alle børn. Motionscykel, stepmaskine, og flere andre, bl.a. håndvægte, der er vældig populære.

Alt sammen afhænger at pædagogernes motivation for at deltage, så kan man få børnene med til rigtig meget motion og sjove udfordringer. Pædagogerne på Oasen planlægger ugentligt på sidste del af personalemødet, hvor motionen i skov og strand altid bliver fastlagt for den næste uge.

 

 

Procedure for medicinhåndtering:

 

Medicin forefindes i aflåst medicinskab på kontoret. Et af børnene får daglig medicin, morgen og aften frem til april 2008. Medicinskabet indeholder desuden smertestillende piller, samt sår rensende midler. Forbindingskassen forefindes ved siden af det aflåste medicinskab.

 

Det barn der får daglig lægeordineret medicin får hver morgen sine piller af Ole eller Birgit, ledere med adresse på Oasen. Hver aften får barnet medicinen af de to pædagoger der er på arbejde denne aften. Alle voksne er sat ind i sikkerheden omkring medicinhåndteringen, og har kompetence til at udlevere denne.

Kontaktpædagogen køber medicinen til barnet efter lægeordinering.

 

Procedure for udlevering af smertestillende medicin.

Når et barn klager over eks. hovedpine undersøges det om der er andre ting galt, om han trænger til kontakt eller evt. er sulten; vi starter med et stort glas vand og måske lidt at spise.

Hvis smerterne ikke forsvinder i løbet af den næste time kan der gives en smertestillende pille, hvis barnet ikke hellere vil have lidt massage.

Læs på etiketten hvad der er til hovedpine og hvad der er til muskelsmerter. 

Skriv i kalenderen hvad der er udleveret, og til hvem, tidspunkt. Skriv et dagbogsnotat om hændelsen.

 

Proceduren gennemgås på personalemøde, hvert halve år.

 

Der er egenkontrol, gennemgang af indhold, låse, håndtering for pædagoger jævnligt.

 

Birgit Olesen har det overordnede ansvar og kompetencen til ekstraordinær kontrol med datomærkning, orden og opfyldning, to gange månedlig.

 

 

6. Inddragelse af børn og unge

Børnene er i høj grad inddraget i beslutninger der vedrører deres dagligdag på Oasen. De bliver hørt i den almindelige hverdag, i forhold til hvad de gerne vil og hvad deres behov er for forskellige aktiviteter. Det kan også være ønsker eller behov i forhold til familie og pårørende.

 

I barnets udviklingsplaner / behandlingsplaner som kan ses på stedet og gennemgås ved Jeres, fremgår det at der er aftaler som barnet har del i at beslutte. Barnet er aktiv med i beslutningsprocesser og bliver hørt i forhold til mål og delmål.

 

Der evalueres hvert halve år sammen med barnet, før den næste plan lægges.

 

Både børn og unge er bevidste om, at de inddrages i udviklingsplaner og synes det er noget både alvorligt, hyggeligt og højtideligt at deltage i den del.

 

 

Inddragelse af de unge i, "Bo-Ung Kollegiet."

 

Her er de unge deltager i hele processen, fra overvejelser til at føre beslutninger ud i livet, og få nedskrevet aftaler.

 

De unge er med i udformningen af kontrakter, efter hver enkelt beboers behov.

 

Plan og aftaler gennemgås før møder med hjemkommune og forældre, hvor den unges sidste kommentarer er medtaget.

 

De unge ved at vi ikke laver nogen plan eller foretager os nogen ændringer uden at de er blevet inddraget og taget med i beslutninger.

 

Der er stor åbenhed om hvad der foregår på stedet.

 

De unge har selv den opfattelse, at vi er her for deres skyld og vi gør vores bedste for at tingene skal lykkes for dem. De føler sig i høj grad medinddraget.

 

Samtidig sker der en kontinuerlig orientering til forældre om hvordan livet takles, om forandringer, oplevelser og succes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7. Forældre og netværk

Oasens politik for overordnede værdier og principper i forhold til samarbejde med forældre og netværk.

 

Politikken indeholder vores syn på forældre og netværk.

Vi ser forældrene som yderst vigtige for at barnet kan opnå udvikling. Det er nødvendigt for barnet at forældrene giver lov, for at barnet kan få ro.

Familien er det vigtigste holdepunkt for barnet.

Barnet og familien skal kunne mærke at vi er loyale og har troen på at de gør deres bedste ud fra deres forudsætninger i forældrerollen.

 

Der er for det enkelte barn individuelt tilpassede aftaler vedrørende samarbejdet.

Ved de første møder med forældre laves der klare aftaler om hvilke behov der skal vægtes. Det er forældres og barnets behov for kontakt, telefonisk, og hjemmebesøg der afpasses.

Det er aftaler for ringe tider for nogle børn.

 

Der er altid aftaler om åben kommunikation, hvilket betyder at vi ringer hvis der opstår noget ud over den sædvanlige hverdag.

Vi arbejder for et stærkt samarbejde, hvor der ofte er telefonkontakt.

 

Der er oftest telefonkontakt torsdag før en hjemme weekend, for at fortælle om ugens gøremål, udflugter, humør og andre vigtige informationer.

 

Der er ofte aftaler om at ringe op både før og efter en weekend, for at være med til at forberede den, og derefter evaluere weekenden. 

Det vigtige er her at forældrene får opbakning, anerkendelse for det der lykkedes.

 

Vi arbejder på at være så formidlende at der ikke kommer overraskelser til udviklingsmøderne. Forældre er informeret undervejs om dagligdagen.

 

I forældresamarbejdet lægger vi vægt på at se forældrenes ressourcer, og anerkende det der går godt i weekender og ferier. Samtidig er vi vejledende i forhold til hvad barnet har brug for i samværet.

 

I forhold til det øvrige netværk forsøger vi at skabe så mange kontakter for barnet som muligt. Vi skaffer adresser på så mange i familien som muligt, og starter med at sende julekort. Det giver altid respons.

Er der søskende andre steder, eller forældre der ikke er kontakt med, undersøger vi mulighederne i samarbejde med de forældre der er inddraget.

 

Det er et princip at arbejde for kontakter til familie og andet netværk, idet vi mener det er yderst vigtigt for barnet at kende familien, men også udvikle sunde bekendtskaber til andre mennesker der viser interesse.

Vi skal arbejde på at barnets netværk bliver så stort som muligt.

 

Politikken er tilgængelig for børn, forældre og personale i huset.

 

Samarbejdet med forældre evalueres på hvert udviklingsmøde hvor det drøftes hvorledes samarbejdet fungerer, om det er tilfredsstillende, eller der er behov for ændringer. Forældrene har indflydelse, bliver hørt. De har mulighed for at komme med ændringsforslag, eller specielle ønsker i samarbejdet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8. Samarbejdspartnere

Ved barnets indskrivning på Oasen, bliver der lavet klare samarbejdsaftaler med den anbringende kommune. Aftalerne indbefatter aftaler omkring barnets hverdag, samt aftaler med forældre og anbringende kommune.

Der aftales datoer for kommende møder og telefonkontakt under anbringelsen.

Sagsbehandleren er den primære dialogpartner, der indgår i bestemmelsen af, om der skal andre fag personer med ind i behandlingen og hvornår, hvis det er aktuelt.

Der er en løbende kontakt med sagsbehandler der medtages i tvivlsspørgsmål, og bruges som vejledende konsulent i forhold til de tiltag der påtænkes i forhold til det enkelte barn.

Sagsbehandler har samtaler med barnet en gang om året, og deltager i de halvårlige møder der finder sted på Oasen.

Med mellemrum foretages der efter aftale med skoler og sagsbehandler psykologundersøgelser af børnene. Efter endt undersøgelse orienteres sagsbehandler skriftligt om resultat og det videre forløb.

Barnet er altid en vigtig deltager, og er informeret om tiltag i forhold til undersøgelser eller mødeaktivitet.

Vi har en god kontakt med sagsbehandlere og er spørgende i forhold til om informationer og kontakten i øvrigt er gode nok. Sagsbehandlere er gode til selv at tage kontakt, og de udtrykker alle tilfredshed med de samarbejdsrelationer vi har.

Aftalegrundlaget er udformet i kontrakten ved anbringelsen af barnet, men bliver som regel udvidet under vores samarbejde i dagligdagen.

Vi har i huset en liste over relevante samarbejdsparter for det enkelte barn.

På behandlingsmøder evalueres samarbejdet hvor der træffes beslutninger om evt. ændringer for fremtiden efter barnets situation og aktuelle behov.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9. Værdigrundlag

Værdigrundlaget er baseret på et holistisk menneskesyn, med miljøterapeutiske principper. Vi tænker holistisk om menneskets væren i verden, hvor vi i dagligdagen tænker på betydningen af at krop, sind, sjæl og ånd er forbundet og fungerer i forhold til hvordan helhedstilstanden er for det enkelte menneske. Med det holistiske menneskesyn ser vi på os mennesker, ud fra en biologisk - filosofisk teori om, at organismer er helheder der ikke kan forklares ud fra deres enkeltdele eller grundelementer. Et menneskes situation afhænger af psykiske, fysiske, kulturelle, sociale og økonomiske faktorer, som ikke kan isoleres til en enkelt forklaring eller årsag.

 

Værdierne handler om det gode liv, hvor alle aspekter styrkes.

Det gode hverdagsliv med alt hvad det indebærer.

 

Når vi i samværet med børnene har valgt en miljøterapeutisk tilgang er det begrundet i en trang til, at handle og tænke helhedsorienteret og sammenhængende, med høj grad af tænkning i detaljer i det daglige arbejde med børnene.

Samtidig har vi grundlæggende en psykodynamisk indfaldsvinkel, hvilket har en afgørende betydning for kontakten, hvor vi har en forudgående viden om barnets historie fra fødsel og til opholdet på Oasen.

 

Grundlæggende anvendt teori er D. Winnicot og Daniel Stern.

 

Imødekommende kontakt og indlevende kommunikation spiller en stor rolle for barnets positive udvikling. Vi arbejder bevidst med at, "se barnet" og være tilstede i kontakten på en tydelig, rummelig og indlevende facon.

Vi er bevidste om hvor stor betydning kropsberøring som en hånd på skulderen, eller et knus når vi mødes i døren.

Det er med til at udvikle tilknytning og forbundethed mellem børn og voksne i så høj grad som det er muligt.

Kommunikationen bærer præg af enkelhed, klarhed og tydelige budskaber.

 

Vores måde, at være sammen med børnene, er i høj grad udviklende, hvor vi er fremadrettet vejledende, hvor vi på det psykiske plan har barnet i hånden. Vi er altid i nærheden til at hjælpe, og barnet får en forståelse for at vi er der for, at hjælpe med det der er svært. Børnene mangler i høj grad tryghed, og tillid til omverden. Dernæst læring om livet, der tilsættes nysgerrighed og dernæst kendskab til hvordan livet kan leves for, at klare sig godt.

 

Vi skal bevæge os fra det nære plan, hvor barnet først får en tryg base, for dernæst at få en større global forståelse, med vores guidning.

 

Vi mener, at vi som mennesker grundlæggende søger efter mening, og at finde en vej frem, og dermed sammenhæng i tilværelsen. Vi vil lære børnene, at der er en verden som de godt kan have tillid til, og som de kan lære at forstå og mestre. Børnene skal her lære at tro på sig selv, og ikke mindst deres sanser.

 

 

 

Årets gang og den mad vi spiser.

Derfor skal så nær en ting, som det vi spiser, have en vigtig plads, når vi taler om værdier på Oasen. Det handler om sanseligheden, om at være med og være en del af en dagligdag. Vi skal have jord under neglene, og så radiserne, kartoflerne skal sættes, for senere at komme op og ende på middagsbordet, sammen med andet grønt fra dagens have rundtur.

Det er vores erfaring, at børn kan leve sig med ind i gøremål, med den rette motivation, og henrykkes over duften af dild og persille, og at smage de grønne asparges lige fra højbedet.

 

Sanselige oplevelser har det med at blive hængende og bliver til minder, hvor barnet vil kunne huske stemninger, lyde og dufte som vil være med til at forme voksenlivet engang. Børn skal have sanselige minder med sig, derfor vil vi bruge tid på at være sammen med børn om daglige gøremål.

Selvtillid kommer af, at kunne en række ting og af en bunke færdigheder.

Vi vil lære børnene at klare sig i livet, og at de kan selv, når de bliver voksne. Det giver en indre ro og styrke at vide at man kan skrælle en kartoffel og bage en bolle. Børn bliver stolte af, at kunne noget, også at kunne lære om kulørt og kogevask, og vide hvordan man støvsuger.

 

Børnenes følsomme sanselighed har brug for at blive brugt og blive præsenteret for mange forskellige påvirkninger hver dag. Det gælder på alle plan, også motorisk, og intellektuelt og ikke mindst at udvikle sig til nysgerrige mennesker med mod på livet.

 

Vi vil gerne arbejde med det almindelige sammenhængende liv på landet.

Det betyder at børnene får en fornemmelse af at de er nødvendige, og at vi hjælper hinanden fordi vi bor sammen. Børnene skal få en viden om, men også ordentlig kendskab til, hvor maden kommer fra, kyllinger, kalkuner, gæs og ænder vokser op og bliver slagtet og ender på middagsbordet. Samtidig giver det god mening at barnet lærer at følge de voksne, og at sige ja i samspillet. Børnene vil lære at opfylde små krav om medvirken, hvorfor deres liv ikke kun bliver lystbetonet.

 

De sanselige oplevelser styrker barnets øvrige udvikling, og er med til at udvikle sunde følelsesmæssige kompetencer. Det er det, det handler om, at kunne mærke så nuanceret som muligt, for at kunne navigere i en foranderlig verden.

 

Vi vil samle på sanselige oplevelser, og få den til at blive hængende i barnets hukommelse. De glemmer aldrig blommerne der blev plukket på det helt rigtige tidspunkt, hvor bierne summede omkring, før frugten blev skyllet, og kogt til den skønneste blommemarmelade, der blev fyldt på glas til vinterens forråd. Det er en oplevelse der resten af livet vil betyde september, sensommer, og dis over søen, i barnets hukommelse.

 

Alle børn på Oasen har prøvet at plukke mirabeller til saft, hvor de har stået på lange stier i solen, og fyldt en spand før arbejdet var færdigt for den dag. Mange børn har været med til at koge saft, har mærket duften, og fyldt hundrede flasker med sommerens sol og sommer. Det er sanselige oplevelser, som vi skal bygge videre på, som vores vigtigste værdier. De glemmer det aldrig, det er oplevelser der er med til at fylde sindet med lethed og mod på livet.

 

Vi kommer til at vise hvordan det er rart at være sammen, hvordan man taler og hvordan man viser respekt og ligeværd i hinandens selskab. På den måde kan en egentlig irettesættende og kontrollerende voksen rolle blive overflødig.

 

 

Almen dannelse.

Almen dannelse lærer vi børnene ved at optræde som ordentlige eksempler.

Vi er modeller for hvordan vi taler sammen, og at sprogbruget er venligt, imødekommende og først og fremmest anerkendende for en gensidig kontakt. Børnene lærer hvordan sproget kan bruges til at skabe en rar kontakt mellem mennesker, og vi taler om hvordan det virker når man taler nedladende til andre. På Oasen forlanger vi at vi har en positiv omgangstone med hinanden, sådan at hvis barnet trænger til at sige noget dårligt om en anden, kan man henvende sig til en voksen. Ofte hjælper det at vi kan give forskellige redskaber til hvordan barnet kan få fortalt det der er budskabet, så det virker bedst. Vi lærer børnene om hvordan det vi siger virker, hvor barnet bliver bevidst om sine kognitive talenter og muligheder.

Børnene lærer den lidt gammeldags respektfuldhed overfor voksne, tonen er venlig og imødekommende. Der er ingen der bliver kaldt ukvemsord, eller almindeligvis har bandeord med i samtalen.

Den almene dannelse handler endvidere om at kunne begå sig godt både hjemme og ude blandt andre. Det er vigtigt, at man kender gode normer for hvad man gør og ikke gør. Det omhandler hvordan man hilser på folk, hvordan man kontakter almindeligt; hvordan man spiser og opfører sig ved et bord og en sammenkomst. Især omgangsnormerne er vigtige fordi børnene generelt får en forbedret tilgang til andre mennesker når de lærer at tænke positivt. Børnene lærer at de på sin vis kan opdrage sine tanker, og have kontakt og bevidsthed om selv at kunne påvirke kontakten med andre børn og voksne.

 

Dannelsesprocessen indebærer at lære de ting der er nødvendigt for at klare sig godt som voksen. Alle de nødvendige ting lærer man under sit ophold på Oasen, hvor vi taler om hvad vi er ved at lære lige nu. Det kan for manges vedkommende handle om at lære at lege, hoppe i sjippetov og have det sjovt, i rigtig lang tid, hvor der ikke er behov for de store krav i hverdagen.

 

 

Kommunikationen og kontakt.

Der er intet andet der lykkes hvis ikke kommunikationen og kontakten er i orden. Når vi er miljøterapeutisk funderet, arbejder vi med nogle særlige principper for kontakt og kommunikation.

Grundlæggende tager vi ansvar for kontakten og kommunikationen.

 

Fysisk velvære har stor værdi i alle menneskers hverdag. Derfor har det en særlig plads i Oasens værdigrundlag. At dyrke motion en time dagligt øger børnenes velvære. Især at cykle giver god mening, fordi fuglene synger, duftene og farverne påvirker vores humør og velvære. Der er utrolig mange talenter der styrkes, der er bl.a. sociale samspil og hensyn til hinanden.

 

Vi har ansvar i forhold til kulturel forståelse og formidling.

Den globale forståelse, samt almene kendskab til kulturelle sammenhænge.

Det er vores opgave at give børnene en viden om verden udenfor Oasen. Det er en viden om hvordan samfundet fungerer, hvad politik er for noget eks. Det er viden om samfundsopbygningen og hvordan man klarer sig i verden, om overgangen fra barn til voksen. Vi skal sørge for en rimelig nyhedsinformation i forhold til hvad der sker i verden. Vi skal være med til at formidle viden om den 3. verden, om forskel på rig og fattig, og sammenhænge i verden i den forbindelse.

 

Vi er forpligtet til at gøre vores bedste for at barnet udnytter sine evner bedst muligt i skole kundskaber. Vi vil arbejde anerkendende og styrke ressourcer så barnet opnår de bedst mulige resultater. Samlet skal vi arbejde på at barnet opnår så høj grad af kompetenceudvikling som muligt for at kunne begå sig bedst muligt i sit ungdoms og voksenliv.

 

 

 

 

Legeudvikling.

Legen betragtes som det vigtigste i hverdagen på Oasen.

Vi tager udgangspunkt i barnets historie, og ser på hvad de mangler i forhold til en sund alderssvarende udvikling. Det vil typisk være tegn på manglende udvikling, og vise "udviklingshuller", hvor barnet har haft det særligt svært i sine første barneår. Vi arbejder med barnets udvikling, og forsøger at indhente det "forsømte."

Børnene har behov for at udvikle sunde følelsesmæssige og sociale kompetencer, derfor arbejdes der målrettet i dagligdagen med dette.

 

Der er flere gange om ugen aktiviteter og fælleslege der er særligt tilrettelagt af det pædagogiske personale, som er udviklende for samspillet i børnenes relationsudvikling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10. Ledelse, vision og strategi

 

Vision og strategiplan:

Oasens langsigtede perspektiv, har en nøje sammenhæng med Oasens værdigrundlag. I udgangspunktet vil vi fortsætte det grundige og detaljerede arbejde vi har udført den seneste årrække. Vi ser alt mulig grund til at holde "kursen" og gøre mere af det der virker, idet arbejdet har været en succes.

 

Vores vision med et fremadrettet perspektiv på fem til ti år, indeholder ønsker om trivsel og stabilitet i personalegruppen, som vil give den ro og tryghed der skal til, for at opnå bedst mulige vilkår for børnene og personalet som helhed. Vi ønsker at der for personalegruppen er så høj grad af selvledelse som muligt. Vores vision er at det pædagogiske personale har så høj grad af selvledelse som muligt. Visionen er at pædagogerne arbejder med værdigrundlaget, som overordnet referenceramme, i sit arbejde på Oasen.

 

En del af strategien er at være nysgerrige omkring ny viden og være opsøgende for at finde og medvirke i kurser eller yderligere uddannelse der kan dygtiggøre os som fag personer.

 

Visionen er også at vi kan være inspirerende for hinanden, og kan udvikle et spændende og udviklende miljø, hvor der er plads for den enkelte medarbejder til at komme med sine input og gode ideer til at bidrage til udviklingen af værdigrundlaget.

 

Kortsigtede visioner for de næste to år, er endvidere at vi bliver bedre og bedre til at fordybe os og kunne arbejde med detaljer i det daglige arbejde. Det kan være fordybelse i forhold til at udbrede kendskab omkring det at fremstille sin egen mad, fra den bliver sået til den høstes og spises. Det kan omhandle at lave små projekter som er udviklende, hvor barnet har sin plads og er en del af det daglige liv, som giver mening, sammenhæng og livskvalitet. Det er at arbejde videre med den kvalitet der er i arbejdet omkring sanseoplevelser, og den store indvirkning det har på barnets udvikling. 

 

Det helt overordnede er at arbejde med livskvalitet, livsglæde og udvikling, og være forskende i hvordan er det livet for børnene, lykkedes bedst muligt. 

 

 

 

 

 

 

 

11. Kompetencer

Kompetencebeskrivelse for pædagoger

Som pædagog ansat på Oasen er der vigtigt at kunne organiserer og planlægge hverdagen for børnene.

 

Som pædagog skal man sørge for at de mål, delmål og fokuspunkter for det enkelte barns udviklingsplan bliver ført ud i livet.

 

Der er ekstern supervision ca. hver anden måned. Og løbende supervision ved lederparret efter behov.   

Funktionsbeskrivelse for pædagoger

1. At tage sig af det nære ansvar for daglige omsorg, trivsel og udvikling.

 

2. At tage ansvar for en daglig aftalt rytme.

 

3. Det overordnede ansvar, at rammerne er i orden.

 

4. Aktiviteter der tilgodeser det enkelte barns udvikling.

 

5. Planlægge den kommende uge, faste aktiviteter, og weekender på personalemødets afsatte tid mellem 11.00 - 12.00. i samarbejde med ledelse.

 

1. Hvad indebærer det nære ansvar:

Alt omkring barnets velvære, hygiejne og personlig pleje.

At hjælpe med tandbørstning, og hårvask for nogle børn.

At barnet bliver klippet.

At barnet får klippet negle.

At der er styr på hudpleje, hænder, fødder og hud generelt.

At hænder smøres med fugtighedscreme, vorter behandles evt. læge.

At der er tandbørste, pasta, og andet til personlig pleje på værelset.

At pigerne får vejledning og har det de skal bruge til "udvikling" m.v.

At pigerne lærer at håndtere børster, og hår ting der gøres rene dagligt.

 

At alle får massage på fødder og hænder mindst en aften om ugen.

At alle tilbydes kropsmassage en aften hver anden uge.

 

Ansvar omkring tøj køb, og mærkning i tøj for sine kontaktbørn.

Det skal mærkes så der ikke kan sendes forkert tøj med hjem.

Ansvaret indebærer, at stå for at garderoben er i orden året rundt.

At man dagligt har styr på barnets jakker og fodtøj, at det er rent.

Lav en pakkeliste til dine kontaktbørn, der passer til årstiden.

 

At skrive fødselsdage og andre mærkedage ind i kalender, og tage ansvar for at der sendes kort eller at der bliver ringet, til sine børns familie.

 

Det nære ansvar indebærer at kontaktbørns værelser er helt ryddet op, hvor hver ting har sin plads, enkelt og pænt. Tag hensyn til det barnet holder af.

 

At tøj skabet ordnes og rengøres af kontaktpædagog hver uge.

 

At tage specielt ansvar for læring, lektier og formidling til os andre.

At bøgerne altid er indbundne.

At have særlig interesse for kontaktbørns læring og kontaktbøger.

At have særlig ansvar for penalhus, farver og særlig god stil.

At have kontakt med skolen. Skole/hjem-samtaler osv.

At have ansvar for, om barnet lærer det de kan magte.

  

At have ansvar for at dokumentere pædagogisk praksis og udvikling.

Det betyder dagbogsnotater om hvert barn, notater med dato, initialer.

Hvis du ikke når det om aftenen, så start næste arbejdsdag med det.

 

Billeder tages løbende så barnet får en historie fortalt i billeder herfra.

Billeder skal være en naturlig del af hverdagen, lægges ind sammen med dagbogsnotater om aftenen. Ellers når der er tid kort efter.

At skrive oplæg til behandlingsmøder, efter aftale.   

 

At have ansvar for at pakke weekend og ferietasker korrekte.

Det betyder at børnene er med til at se, at det virkelig er deres eget tøj, og at det er tøj der kan passe, som de får med hjem. Det er nødvendigt at to pædagoger gennemgår taskerne.

Der laves en huskeliste der passer til det enkelte barn.

 

 

2. At tage ansvar for en aftalt daglig rytme:

Til planlægning på kontoret, har man hver dag infomappen med, og ser efter hvad der er at læse. Man har ansvar for at gamle sedler der vedrører sine kontaktbørn kommer ud når datoen har været for begivenheden.

Info sedler fra skolen sættes i børnenes mapper og relevant stof sendes med hjem i weekend.

 

 

Det er vigtigt, at der er en pædagog der følger barnet, ind i huset.

Kommer de selv hjem, er der en der går ud og tager imod i gangen og siger "Velkommen hjem." Der er vejledning om sko i hylden, jakken i garderoben, og sedler op af tasken. Alt siges fremadrettet, positivt, som at følge det lille barn. Madpakken op, eller gymnastik tøjet ud til vask, tasken på plads, når man er på vej op på værelset.

 

Pædagogen følger barnet ovenpå, og tager sedlerne med op og læser ovenpå, imens børnene klæder om til gammelt tøj. Efter omklædning er der lektielæsning. Når den voksne skal ned og sætte på til eftermiddagskaffen, tages sedler med ned, og sættes i info mappen.

 

Lektielæsning omhandler hver dag at gennemgå hver skoletaske, bog for bog. At tage mappen op, med sedler fra skolen om lektier til kommende periode. Det gør vi hver dag, og man laver lektier så snart de er kommet.

Lav en plan, hvor lektier er fordelt, så barnet ved det. Det er et princip at: "Man skal aldrig udsætte til i morgen, hvad der kan laves i dag."  Der kan ofte opstå andre opgaver, eller tur, sygdom og andet.

Vi hjælper så meget at barnet får læring ud af situationen.

Imens der er lektielæsning findes der tøj til i morgen, idrætstøj og svømning.

Alle børn læser frilæsning for at styrke læsning, dagligt.

Det aftales individuelt om det er efter skole, eller før de sover.

 

Efter eftermiddagskaffen er der tradition for at pædagogerne har tilrettelagt tid. Det kan være ude leg, eller leg i laden. Alle ude til kl. 16 eller 17 som udgangspunkt. Bagefter kan der leges i hobbyrum, eller laves andre aftaler.

Børnene spiller først computer om aftenen efter bad. Der kan spilles brætspil, kort og være i leg om eftermiddagen. Man kan også bage eller lave noget med den voksne.

 

Ved bordet: Når man kommer ind til bordet, har man vasket hænder, lige så bagefter maden. Pigerne har sat håret op før de når køkkenet.

Ved bordet sætter man sig; der bliver ro, den der har maddagen, siger "værsgod." Maden sendes rundt fra samme ende, alt er delt to gange fire i skåle eller fade. Når alle er færdige, tager "madbarnet" to bakker, en i hver ende. Der siges velbekomme, når det er aftalt at sidde i sofaen, de to store ovenpå, hvis de ikke har maddag. Den voksne der har maddagen har hovedansvaret i køkkenet og gør helt færdig. Rester i plastbokse, tørrer pænt af, og tømmer affaldsspanden. Har man brugt ovnen, tørres den af.

 

Sørge for orden i små detaljeting som: Orden i cremer, tandpastaer, shampoer osv. Orden i skab hos drenge bad og skab i lille mellemgang ved Sebastian.

 

At der er i orden på kontor, i skab, med ekstra blyanter, viskelæder, spidser.

At gammelt papir materiale fjernes fra hylder, når de ikke er aktuelle mere.

At der er orden i spil hver dag, at tingene sættes på plads og ordnes.

 

 

Ansvar for dyr:

Skildpadder får salat, og kommer i bad hver dag, når de første børn er hjemme til at være med.

Tænk kreativt, om det er muligt at have børn med til noget med dyr.

At alle dyr fodres hver dag, høns, sammen med en voksen, at man ser at de har rent halm, og vand og mad. Der lukkes hver aften før man går hjem.

Gå med ud efter æg.

Kattene fodres, når man går ud om eftermiddagen, hvor hundens vand også fyldes op.

 

I weekender:

Hund fodres hver morgen og middag i weekenden, en halv liter, og frisk vand.

Kattene en hel liter i drivhus hver dag.

Skildpadder tørkost i skål, plus salat hver dag. Bades dagligt tyve minutter.

Se hvordan børn kan inddrages i fodring dagligt.

 

Daglige gøremål for børn:

Det er almindeligt her at vi siger til børnene at vi har brug for at de hjælper med forskellige ting, ca. en halv times tid hver dag. Vi kommer og siger til, når det er. Det har været talt om og det er en naturlig del af at høre til i denne her slags "familie", hvor man hjælper hinanden med det der skal gøres. Det I vil lægge fast, taler vi om på personalemøder. Det kan oftest være en fordel at kunne sige at, "Jeg har brug for din hjælp til de her ting." fordi børnene ofte har legekammerater med hjem, eller der sker uforudsete ting. Derfor er det nødvendigt at kunne være forandringsparate som pædagog, og kunne motivere børnene, sammen med en portion autoritet, til forskellige opgaver. Hvis ikke børnene er med i nogen af opgaverne omkring dyrene eksempelvis, giver det ingen mening at have dem.

 

 

Ansvar for områder:

Akvarie gøres rent om torsdagen.

Garderoben holdes i orden, med relevant tøj, resten lægges væk.

Garderoben ved hobbyrum holdes i orden med relevant tøj.

Bus ordnes indeni, oprydning torsdag.

Fjern ting fra ture eller andet, samme dag.

Bus vask udenpå. Torsdag før hjemmeweekend.

Hobbyrum ordnes hver uge.

Reol med fodtøj på ordnes dagligt.

Stue ovenpå holdes ordnet, orden på reoler og rundt.

Kontor ovenpå holdes ordnet.

Laden holdes i orden med ude legetøj i system.

 

 

4. Aktiviteter der tilgodeser det enkelte barn:

Der skal være overblik i forhold til punkt 1. 2. 3. og se på om der er tid til at tage af sted. Det der ikke nås må ordnes i weekenden med børn.

Saml op på planlægningsmødet sidst i personalemødet, hvad der mangler. Det aftales hvem der ordner det i weekenden når pædagogerne er her.

Det vigtigste er forudsigelighed, og at hvert barn ved hvad man skal.

En aktivitet formidles altid senest dagen før.

Det er vigtigt at skabe tryghed, god stemning, og succes hjemmefra.

Der skal tages hensyn til at børnene har forskellige behov.

Pædagogerne tilrettelægger aktiviteter efter det enkeltes barns behov og tag udgangspunkt i barnets udviklingsplan.

Det betyder at gruppen for det meste skal deles.

Der er som udgangspunkt behov for en times motion hver dag.

 

 

Ansvar for køkken:

Lisbeth køber nu ind en ugentlig dag, tirsdag. Hvis der er ønsker om at lave mad selv med børn, så følg madplanen. Hvis I vil bage sammen med et barn i weekenden, har I afleveret opskriften om onsdagen, vi køber ind kun i Netto og Fakta. 

 

 

Ansvar for at planlægge sin tid:

Fremover vil den sidste time på personalemødet blive brugt på dialog og konkret planlægning af den kommende uge samt weekender. Det vil betyde at børnene får mest mulig forudsigelighed.

Vi er med til at sammensætte en alsidig aktivitetskalender. Det er som altid planen at vi vil være imødekommende overfor det i kommer med. Vi er med til at styre, at aktiviteter fordeles jævnt over hele året med en passende mængde, "familie aktiviteter," med stor vægt på fysisk aktivitet. Vi er en slags "tovholdere", omkring det vi kalder de hurtige og langsomme aktiviteters værdi. 

Samtidig har vi det sådan, at der er ingen grund til at sige nej, hvis noget kan lade sig gøre og det lyder sjovt, eller er godt for noget, for børn og voksne. Der skal være en mening, man skal kunne begrunde det man vil, så ingenting er tilfældigt. Det er det gennemgående, at det der sker, giver mening og er udviklende på en eller anden måde.

 

Jobbeskrivelse for medhjælper:

Med arbejdspraktik i en kortere periode på Opholdsstedet Oasen, er man altid i selskab med en uddannet medarbejder i samvær med børnene.

Opgaverne er at gå til hånde hvor det er nødvendigt, hvilket indebærer forskellige opgaver, lige fra det praktiske i køkkenet, madlavning med børn, til pasning af dyreholdet, fodring og pasning, sammen med børn.

Der kan være opgaver som at hjælpe med lektielæsning, spille et spil med børnene, lege inde eller ude, eller indgå i forskelligt hobby arbejde.

Der kan være opgaver omkring at holde sit værelse, at holde orden, skifte sengetøj m.v. De opgaver der er aktuelle for den enkelte dag aftales ved arbejdsdagens begyndelse på planlægningsmøde. De uddannede pædagoger har ansvaret for at medhjælperen befinder sig godt og får relevante arbejdsopgaver dagen igennem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

12. Beredskabsplaner  

Beredskabs plan ved brand og ulykker:

I tilfælde af brand og ulykke m. røgudvikling, som kræver hurtig indsats - evakuer alle personer, og gør følgende:

 

  1. Ring 112. Opgiv tydelig adresse: Nørumvej 79, Skallerup, Hjørring. 98968229. Leder mobil 23447772.
  2. Orienter om, hvad du ser problemet er og oplys om evt. tilskadekomne. Undgå panik.
  3. Kontakt lederne: Ole og Birgit Olesen 23447772 el 27527772.
  4. Kontakt kollega til at være sammen med børnene hvis det er muligt, ellers tag ansvar og bevar roen; tal tydeligt og præcist.
  5. Aftal mødested udenfor: Alle går til parkeringspladsen.
  6. Flyt biler over på fodboldbanen.
  7. Luk døre og vinduer hvis det er muligt.
  8. Søg at slukke branden med skumslukker eller brandslange i gangen ved hobbyrummet.
  9. Bevæg Jer langs gulvet, hvis der er røgudvikling.
  10. Den ansvarlige kontakter brandvæsnet når de kommer og giver instruktioner.

 

Forebyggelse i dagligdagen:

Alle ansatte, samt børn og unge, skal være orienterede om, hvordan en brand slukkes, hvor brandslukningsudstyret findes, og hvordan det fungerer. Medarbejdere og børn/unge skal være bekendt med anvisning til afhjælpning når brand, ulykke opstår.

 

  1. Der skal være opsat røgalarmer i de enkelte lokaler.
  2. Alle skal være orienterede om førstehjælpskasser.
  3. Alle skal være orienterede omkring numre til politi / ambulance/ brandslukning, skal kende følgende:

 

Ring altid 112.

 

Politi 114 eller Hjørring politi 96231448.

 

Lægevagt 70150300.

 

Ledere Birgit og Ole: 23447772 el. 27527772 el 98968232. 

 

  1. Der holdes brand- og brandslukningsøvelser, når der kommer nye børn eller personale.
  2. Som forebyggelse slukkes alle el apparater efter brug, herunder tv, computere, kaffemaskiner, m.v.
  3. Lightere og tændstikker forefindes kun på kontoret efter brug.
  4. Det skal sikres at personale har kendskab til fornøden førstehjælp.

 

I tilfælde af alvorlig personskade:

Bevar roen og undgå panik.

 

Skab overblik over situationen og stands ulykken - ring 112.

 

  1. Oplys dit navn, hvor du ringer fra, + telefonnummer.
  2. Hvorfor du ringer.
  3. Oplys hvor mange tilskadekomne der er.

 

Medarbejderen, der har tilkaldt hjælp, går derefter tilbage til ulykkesstedet.

 

  1. Yd førstehjælp indtil ekstern hjælp er ankommet til ulykkesstedet og har overtaget den tilskadekomne.
  2. Sikre, om muligt, at dirigere Falck til det korrekt stedet.
  3. Kontakt lederen: 23447772 el. 27527772 el. 98968232

 

Krisehjælp:

Hjælpen består i gennem tilstedeværelse og samtale at skabe tryghed og håb. Det er vores relationer til andre mennesker, der bringer os gennem den svære situation og ikke bestemte teknikker eller håndgreb.

 

Efter en voldsom ulykke eller akut sygdom er virksomhedens opgave at:

  1. Vise interesse og engagement ved, at ledelsen er til stede, hvis det er muligt. Ellers tager alle voksne lederskab.
  2. Sikre at alle der er til stede får den nødvendige hjælp.
  3. Støtte og give rum til kollegers håndtering af situationen.
  4. Sørge for at der ydes krisehjælp i nødvendigt omfang.
  5. Kontakt pårørende når det er muligt.

 

Beredskabsplanen sikrer, at alle ved, hvad de skal, kan og må gøre. Den psykiske krise skal håndteres på en ligetil og direkte måde, ved at tage hånd om hinanden, og lytte ordentligt og effektivt. Man bliver i situationen og tager ansvar, indtil andre kan tage over.

 

At overvære et barn eller en kollega blive ramt af en ulykke eller et akut sygdomstilfælde er en voldsom situation, som vi reagerer forskelligt på. Nogle vil ikke have problemer med at fortsætte arbejdet, mens andre har behov for tid til at drøfte og bearbejde hændelsen.

 

I situationen er det meget vigtigt, at man ikke begynder at give nogen skylden for det skete, men i stedet koncentrerer sig om, at ulykken ikke gentages. Man skal være opmærksom på, at behovet for at drøfte og analysere ulykken kan vare flere dage efter, den er sket.

 

 

 

 

Beredsskabsplan for vold.

 

Vold skal forebygges og undgås så vidt det er muligt.

 

Hvis en ung / barn optræder truende, skal man forlade situationen, gå hurtigt væk.

 

Tal klart og tydeligt, og meddel at der er en pause og at I kan tale sammen når han har det bedre.

 

Gå tilbage, aldrig frem mod den måske voldelige person.

 

Tal beroligende og fortæl at du ikke vil gøre ham noget, men kun er der for at hjælpe.

 

Sker volden alligevel, da kom væk fra personen, og ring 112 hvis det er aktuelt.

 

Ring efter hjælp på leders telefon 23447772 .

 

Anmeld volden til sagsbehandler, overvej politianmeldelse, forældre orienteres. Skriftlig notat til forsikring og sagsbehandling.

 

 

Beredskabsplan for magtanvendelse.

 

Al fysisk magtanvendelse skal undgås.

 

Brug de teknikker i miljøterapien som vi kan:

 

Tal beroligende til barnet, træd et skridt tilbage, gå aldrig frem mod barnet.

 

Undgå øjenkontakt, og sæt dig evt. på gulvet, mens du giver barnet tid til at slappe af.

 

Er barnet selvdestruktivt eller er ødelæggende for sit værelse, kan det være nødvendigt at holde om barnet. Vi holder om det, så det ikke kommer til skade eller skader andre.

 

Er det et must siger vi til barnet: "Du har det så dårligt lige nu at jeg holder om dig."

Gentag mens du giver barnet" holding": Jeg holder om dig indtil det er ovre, slap af, jeg holder om dig." Hold barnet sådan at armene er krydsede foran barnet, du sidder bagved barnet  med dets hovet til venstre eller højre for dit eget hoved; det må ikke kunne lade sig gøre at nikke skaller eller bide. Du kan lægge dit ben hen over barnets ben imens hænderne er krydsede og holdt på siden af barnet. Grebet må selvfølgelig ikke være smertefuldt men skal kun forhindre at barnet kommer til skade eller skader andre.   

Bliv siddende med barnet indtil det er helt roligt og tal beroligende til hende. Først når vreden er væk kan man slippe barnet gradvist, men bliv ved hende og tal indtil det skete er ovre og I er enige om at slappe af bagefter.

Efterfølgende skrives en anmeldelse til kommunen med detaljer om forløbet, der sndes til tilsynsmyndigheden. 

Husk også at orientere kollegaer, ledelse og forældre.

 

 

Beredskabsplan for personlige kriser.

 

Ved personlige kriser er man forpligtet til at kontakte ledelsen om dette.

 

  1. Den der er berørt kontakter lederne for at aftale evt. sygemelding.
  2. Hvis den berørte ikke selv anser det for en krise, er man alligevel forpligtet til at kontakte først vedkommende og dernæst lederene.
  3. Fortæl med omsorg hvad du oplever og hør personens forklaring.
  4. Tag ansvar for at der sker handling i forhold til sagens karakter.
  5. Lederne vil i denne situation tilbyde samtaler og muligvis sygemelding.
  6. Det er vigtigt at lytte og finde ud af det aktuelle behov i situationen.
  7. Det aftales for den enkelte hvad der er brug for evt. psykologhjælp.
  8. Det aftales hvor meget tid der er behov for, evt. vikardækning.