Pædagogikken

Den socialpædagogiske vinkel i miljøterapi:

Miljøet er tryghedsskabende, lignende en almindelig familie, der holder af, holder om, holder til, holder ud og holder på, gennem miljøets rammer, struktur, grænser, stabilitet og kærlige voksne. Alting har sin betydning, som at betragte et løg i forskellige lag, udefra og ind til kernen. Det første indtryk er for øjne og ører:
Det betyder noget hvordan her ser ud, at vi har mange blomster, at farverne og møblerne er afstemte i forhold til børn og voksnes smag og behov. Der skal være noget for alle sanser, øjne, øre, smag, osv. Stemning spiller en stor rolle, fra barnet træder ind i gården, at der måske er tændt lys i gården og lys i gangen. At den musik vi lytter til i forskellige situationer har en mening i forhold til det den bruges til. Rammerne er gode, børnene mærker vores måde at passe på tingene, at ingenting er ligegyldigt. Der er ingen der skærer i bordet, eller ødelægger ting. Ligesom det naturligt indgår, at her slår eller slås man ikke. Det foregår ikke. Børnene lærer, at man ikke bare knækker grene af træer og slår tilfældigt med dem; vi er model for hvordan, og giver retning.

Der er en høj grad af omsorg i forhold til især de mindre børn, b.la ved, at børnenes senge bliver redt af de voksne og sengelampen er tændt. Der er tilbud om snak, massage eller historie ved sengetid, alt efter situationen. På udvalgte dage, især i weekenden bliver maden om aftenen serveret på tallerkenen, og barnet er modtageren, nyderen der tager imod uden at skulle yde til gengæld. Hver morgen serveres maden for hvert barn. Børnene lærer den ydre orden langsomt ved dagligt at rydde op på værelset, hvor hver ting skal have sin faste plads på værelset. Kontaktpersonen er model for hvordan man gør rent og rydder op, ofte er det nok for barnet, at ordne enkle faste ting og få hjælp til resten. I sommerperioden er det rengøringsassistenten der klarer værelsesrengøring for de små, hvor vi vægter andre samværsmåder, sammen med børnene. Dagen er kendt fra morgen og frem til eftermiddagskaffen, skoletid og stilletime, der er mindst en halv time, her er evt. lektielæsning. Når børnene har været her en tid kan de rumme valget mellem flere aktiviteter, og vi lytter naturligvis til hvad børnene selv har lyst til. Det er de voksne på job der går foran og bestemmer hvad de i dag vil lave,og hvad der er behov for, for at dagen fungerer, og børnene har tilbud om at deltage. Om sommeren er der en række ting omkring dyrene, med fodring, at plukke mælkebøtter, eller rengøring, som kan indeholde små kravs situationer. På nogle dage har børnene selv ønsker, som også er ok når der er en balance i, at man som voksen er forberedt på at have to dage med gode tilbud på spændende aktiviteter der både tilgodeser sine kontaktbørn og gruppen som helhed. Aktiviteterne er gennemtænkte udfra de enkelte børns udviklingsplaner, og hvilke delmål, der er aftalt at arbejde med, i perioden. Det indgår også, at man så vidt muligt dagligt bruger kroppen og får en form for motion. Sammensætningen af børn er ikke tilfældig, men efter interesser og hvordan børnene kan styrke hinanden i samværet.

Vi sætter ikke mange grænser for børn, vi markerer hvor vores egne grænser går, hvad vi kan være med til, derved foregår tingene hos den voksne, og barnet kan ikke komme til at føle skyld. I nogle tilfælde er det på sin plads, at forholde barnet til en konsekvens, hvor det altid får en chance til. Straf bruger vi ikke, børnene kan eksempelvis ikke fratages goder evt. trækkes i lommepenge, det er et spørgsmål om, at arbejde på hvordan kommer børnene til at kunne løse egne konflikter i fællesskab med andre. Vi støtter dem i at lave legekontakter, at blive gode til at kommunikere, og til at sige ja og nej og blive sikre på deres identitet, mere og mere.

Hver voksen har en ugentlig maddag, hvilket betyder at køkkendamen bestemmer menuen, og den så skal laves færdig om aftenen sammen med to børn. Nogle voksne vil gerne lave jeres egen menu hvor det aftales med køkkenet i god tid, man laver så selv maden fra start til slut. Eftermiddagskaffen laver man selv sammen med børnene. Det er vigtigt med små processer, en med ned og dække bord, have rytmen i hvor tingene skal ligge, tænde lys , lave saft m.v.

Hvor det er muligt vil vi gerne have, at børnene deltager i det der sker, slå græs, fodre kaniner, og se til hønsene efter æg. Børnene har oftest et valg, om at deltage eller lege i nærheden af den voksne ude. Vi opfordrer til at lave lange udendørs processer, det kunne være en hule, eller sæbekassebiler, der kræver samarbejde i lang tid. Godt fodbold er også godt at samarbejde om. Man kan gøre så meget, det vigtigste er, at den voksne har en ægte begejstring i det man laver.

Kommunikation og kognitiv udvikling.

Det er vigtigt at barnet har en forståelse af hvad det indgår i, at der er åbenhed omkring vanskeligheder, hvad der var svært for forældrene, der gør at barnet nu skal bo her. Vi omtaler opholdet som "en slags børnehøjskole", hvor man kan lære alt det der skal til for at klare sig godt som voksen. Man er i lære til voksenlivet, og man skal engang inden opholdet slutter have lært at klare sig selv. Børnene er undervejs med til at forme udviklingssplanerne, og selv have indflydelse på, hvad det er der er vigtigt at lære lige nu. Hvornår er det godt at lære at bage en kage, koge æg, vaske sit tøj, klare rengøringen selv osv. Der er en række situationer hvor børnene kan lære at tage ansvar og have indflydelse, hvor det drøftes med den enkelte, eller på børnemøde, hvor der er en fin balance mellem voksenstyring, krav og øvelse i selvbestemmelse og at indgå i gruppedynamik.

Noget helt centralt i miljøterapi, er at kunne forudse udfra børnenes signaler, hvad der er behov for. Det er at være foran og retningsgivende, som en slags vejviser for børnene, hvor vi hele tiden sætter ord på, det vi gør og er på vej til. Det er en selvfølge at de voksne tager lederskab; og bruge kommunikation som et redskab til at få samtalen til at handle om noget brugbart i situationen. Børnene henvender sig oftest til de voksne, hvor vi motiverer til at få samtalen til at bevæge sig mellem børn og voksne. Vi er opmærksomme på ikke at være irettesættende, men bruger positiv reformulering. Ofte er det ikke nødvendigt, at omtale den negative handling, men blot sige hvad vi vil have, hvad er det vi ønsker, fremtids rettet. Vi er detaljerede, fordi det lærer børnene at planlægge, hvad, hvor , hvordan, til styrkelse af rum og retningsforståelsen, blandt andet.

Børnene lærer, at være alene med sig selv i stilletimen, hvor en voksen går rundt og snakker og hjælper med lektier eller leg, efter behov. Hvert barn har et skema med dagsrytmen på værelset, hvor de kan se hvad der sker dagen igennem. Det handler igen om at den ydre orden, giver tryghed og sammenhæng. På længere sigt skaber det ro, sammenhæng og helhed på det indre plan.